Årets bedste læseoplevelser

Tilbageblik på mange gode timer

Det er igen blevet tid til at se tilbage på læseåret, der er gået, og hylde årets bedste læseoplevelser. Jeg vil som sædvanlig kåre vinderne i de fire skønlitterære kategorier, hvor jeg har læst flest værker i årets løb og slutte af med den bedste bog på tværs af genrer.

I 2019 har jeg læst 76 skønlitterære værker, og det er jeg meget fint tilfreds med. Jeg har læst på dansk, tysk og engelsk, og jeg har læst bøger skrevet på engelsk, dansk, tysk, fransk, italiensk, spansk, portugisisk, hollandsk, koreansk og islandsk. Det er egentlig en fin spredning, selvom engelsksproget litteratur dominerer antalsmæssigt. Men der er selvfølgelig også skrevet mange, mange gode bøger på engelsk.

Ved siden af de fire genrer har jeg læst lidt digte (Søren Ulrik Thomsens Rystet spejl er også fremragende anden gang) og i projekt ”læs alle Shakespeare stykker i ny oversættelse” er jeg blevet færdig med bind 2. Romeo og Julie var det bedste i år, selvom plottet var mere skævt, end jeg huskede det.

Årets bedste læseoplevelser, nyere dansk litteratur
1. Ida Jessen: Telefon
2. Thomas Korsgaard: Hvis der skulle komme et menneske forbi
3. Ib Michael: Orbit

Det hænder, at jeg får læst mindre ny dansk litteratur, end jeg gerne vil. Sådan var det ikke i år, for 11 titler er pænt. Alligevel var det svært at vælge tre ud, og det er egentlig kun Ida Jessens videreførelse af Vium-romanerne, som jeg vil give en uforbeholden anbefaling. Da jeg kiggede listen igennem, var der bestemt bøger imellem, som jeg havde nydt at læse, men i de fleste tilfælde havde jeg også et eller flere forbehold. Det gælder også Susanne Stauns Velkommen til mit mareridt, Helle Stangerups Bag skodderne og Dennis Jürgensens Hviskende lig, som dog gjorde indtryk.

Årets bedste læseoplevelser, nyere udenlandsk litteratur
1. J.M. Coetzee: Vanære
2. José Saramago: Elefantens rejse
3. Philip Roth: Operation Shylock

20 nyere udenlandske titler blev det til i år, og der var meget godt at vælge imellem. Jeg var dog ikke i tvivl om, at Coetzees foruroligende og intense roman fra Sydafrika efter apartheids fald skulle være nummer et. Sjældent er jeg kommet så langt ind i en hovedpersons tankeverden som tilfældet var med den midaldrende og skandaliserede professor David Lurie. I Elefantens rejse fortæller Saramago en på alle måder fantastisk historie fra 1500-tallets Europa, mens Philip Roth tager livtag med sin egen forfatteridentitet og med amerikanske jøders komplicerede forhold til staten Israel.

Værd at fremhæve er også Edna O’Briens In the Forest, hvor en psykisk syg ung mand myrder tre mennesker, Daniel Kehlmanns opgør med tiden op til finanskrisen i F, Jenny Erpenbecks utraditionelle slægtsroman Før sol går ned og John Grishams velturnerede retssalsdrama Juryen.

Årets bedste læseoplevelser, graphic novels og tegneserier
1. Arne Jysch: Der nasse Fisch
2. Charlier og Giraud: Blueberry – de samlede eventyr 1
3. Jean-Pierre Gibrat: Besat af begær

2018 var et sløjt år for min læsning af nye og gamle bøger med billeder, men det blev der rettet op på i år. 22 titler nåede jeg, og der var både fremragende og knap så fremragende værker imellem. Jeg var vild med Arne Jysch’ versionering af Volker Kutchers krimi fra Weimar-republikkens sidste år. Bogen har en interessant og sammenhængende intrige, og så er den en fremragende skildring af Berlin lige før det hele kollapsede i depression og diktatur. Blueberry var et kært gensyn med barndommens læsning, men det blev også tydeligt, hvor sammenhængende en historie, der fortælles på tværs af de enkelte bind. Endelig var Jean-Pierre Gibrat en behagelig overraskelse med hans smukke og melankolske fortællinger fra det besatte Frankrig. Udover Besat af begær læste jeg også den udmærkede Kragens flugt.

Værd at nævne er desuden Anna Degnbols debut Grus, der elegant binder barndomstraumer og spøgelseshistorie sammen, og Guy Delisles skildring af det skræmmende og monotone liv som gidsel i Hostage.

Årets bedste læseoplevelser, klassikere
1. John Williams: Stoner
2. Sigfried Lenz: Tysktime
3. James Hogg: En retfærdiggjort synders erindringer og bekendelser

Det blev til 16 klassikere i år – i grove træk defineret som bøger fra før 1980 – og der var meget godt imellem. Jeg har det svært med meget hypede bøger, som tit får lov til at vente til nogle år. I den genopdagede John Williams tilfælde var opmærksomheden helt på sin plads, for Stoner er et fremragende portræt af en universitetslærer og det Amerika han var en del af. Det samme kan man sige om Tysktime, hvor Lenz lader sin unge hovedperson pege en anklagende finger mod forældregenerationen, der ”bare gjorde deres pligt” under nazismen. Det hele symboliseret i landbetjenten, der sikrer, at styrets ordrer følges helt ud i den yderste udkant. Endelige var James Hoggs gyser fra 1831 en behagelig overraskelse. Godt at den nu også er kommet på dansk!

Af andre gode bøger kan nævnes Flauberts Følelsernes opdragelse, hvor unge mænd lader deres sjæl og formue opsluge af storbyens hektiske liv, og Elizabeth Bowens skildring af komplicerede familierelationer i The House in Paris.

Skæve vinkler
Inden den store finale snupper vi lige et par særlige priser:

Årets skuffelse: Jordbær af Klaus Rifbjerg. Ikke nødvendigvis den dårligste bog, jeg har læst i år, men hvor har Rifbjerg dog udgivet mange middelmådige værker.

Årets spøjse ide: Jeg var ikke vild med Will Selfs Store aber, men tanken om et chimpanse-samfund var sjov

Årets øjenåbner: Kvintessen var en ok roman, men en fantastisk åbning til fem hundrede års kinesisk-europæiske kulturmøder

Årets bedste læseoplevelse 2019
I sidste ende kunne det ikke være andre end:

Vanære af J.M. Coetzee. Det bliver ikke min sidste bog af ham.