Forvekslingskomedie uden bid Tvillingerne – på engelsk The Comedy of Errors – er Shakespeares korteste skuespil og bestemt ikke et af hans mest kendte. Det forstår jeg godt, for hans opdatering af en af Plautus’ komedie er mest af alt en forvekslingshistorie uden skarpt optegnede karakterer. Den danske titel tager udgangspunkt i personlisten. Egeon fra… Læs mere William Shakespeare: Tvillingerne
Det er mange år siden jeg læste Idealister, men jeg husker stadig Scherfigs bidende satire, der først og fremmest retter sig mod kapitalister og intellektuelle med brune tilbøjeligheder. Nu har DR så fået Julie Petrine Glargaard til at dramatisere historien, og den er stadig tilgængelig som podcast i tre afsnit af ½ times varighed. En… Læs mere Hans Scherfigs Idealister som podcast
(Næsten) alle dør I 1500-tallet var “hævnskuespillet” en elsket genre, og som navnet antyder, så handlede de typisk om blodig hævn. Shakespeare forsøgte sig naturligvis også med genren, og resultatet blev Titus Andronicus, der er hans mest voldelige stykke – men bestemt ikke et af de bedste. Andronicus er en fiktiv general fra den romerske… Læs mere William Shakespeare: Titus Andronicus
Tyrannens storhed og fald Oversætter Niels Brunse bemærker et sted, at Richard III er Shakespeares ”superskurk”. Det er meget rammende, og det er både stykkets styrke og dets udfordring. Superskurken er selvfølgelig det modsatte af superhelten. De legemliggør det gode og det onde og fungerer som hinandens modsætninger, men de har også tendens til at… Læs mere William Shakespeare: Richard III
Fanget i borgerkrigens vanvid Trilogien om Henrik VI’s regeringstid hører ikke til de mest kendte af Shakespeares stykker, selvom han vel ikke har skrevet noget, der for alvor er ukendt. De udgør halvdelen af første bind af hans samlede skuespil, og tilsammen giver de i et vue hen over hele kongens regeringstid fra han i… Læs mere William Shakespeare: Henry VI, 1-3
Kønsroller i lystspil Skuespillet er nummer to i Niels Brunses kronologiske oversættelse, og det føles allerede mere som et ”rigtigt” Shakespeare stykke end De to herrer fra Verona. Sprogkunsten er i top – de mange morsomme misforståelser, som tjenestefolkene står for, er godt fanget på dansk – og dialogen er både rap og skrap. Komedien… Læs mere William Shakespeare: Trold kan tæmmes
Romantik og sprogkunst i tidligt skuespil Den nye oversættelse af Shakespeares skuespil er bygget kronologisk op, og det første stykke i første bind er De to herrer fra Verona. Det anerkendes da også almindeligvis som et af hans tidligste værker, bl.a. fordi det dramaturgisk er ret simpelt. Det er en præcis karakteristik. De to unge… Læs mere William Shakespeare: De to herrer fra Verona
