Fortælling om borgerkrigenes begyndelse Sjældent har et land været så hærget af borgerkrige og kamp om tronen som England i slutningen af middelalderen. De såkaldte rosekrige mellem husene Lancaster og York prægede hele 1400-tallet og fandt først sin afslutning med Henrik VII’s magtovertagelse og etableringen af Tudor-slægten som dynasti. Shakespeare var i sine kongedramaer stærkt… Læs mere William Shakespeare: Richard II
Patriotisk kongedrama Kong John er ikke et af Shakespeares berømte stykker, og når man læser det, er det ikke svært at forstå hvorfor. Sproget er sprudlende, men stykkets dramatiske motor fungerer ikke rigtigt. Historien om John er for mudret til en tydelig historie. Men det er interessant at se en fremstilling af Johns styre, hvor… Læs mere William Shakespeare: Kong John
Gensyn med romantisk klassiker Jeg har ikke læst så meget Shakespeare tidligere, så det er jo ikke ligefrem overraskende, at jeg skulle hen i sidste halvdel af bind 2, før der dukkede et stykke op, som jeg tidligere har læst. (Og i øvrigt også set i Baz Luhrmanns filmatisering med Leonardo DiCaprio og Claire Danes… Læs mere William Shakespeare: Romeo og Julie
Forviklinger – nu med alfer Stykket er et af Shakespeares mest populære lystspil. De dramatiske og komiske elementer er velkendte – kærlighed, forvekslinger og fjollede tjenestefolk – men rammen er særlig, på en gang romantisk og mystisk dragende. Jeg har indtil videre kun læst det, men det må egne sig perfekt til en udendørsopførsel en… Læs mere William Shakespeare: En skærsommernatsdrøm
Når man lover at holde sig fra elskov… Jeg har efterhånden læst ganske mange af Shakespeares skuespil, enten på engelsk eller i Niels Brunses nye danske oversættelse, og for mig er der et tydeligt hierarki i dem. Kort fortalt så foretrækker jeg tragedierne over de historiske dramaer og de historiske dramaer over komedierne. Det kan… Læs mere William Shakespeare: Begær og besvær
Forvekslingskomedie uden bid Tvillingerne – på engelsk The Comedy of Errors – er Shakespeares korteste skuespil og bestemt ikke et af hans mest kendte. Det forstår jeg godt, for hans opdatering af en af Plautus’ komedie er mest af alt en forvekslingshistorie uden skarpt optegnede karakterer. Den danske titel tager udgangspunkt i personlisten. Egeon fra… Læs mere William Shakespeare: Tvillingerne
Det er mange år siden jeg læste Idealister, men jeg husker stadig Scherfigs bidende satire, der først og fremmest retter sig mod kapitalister og intellektuelle med brune tilbøjeligheder. Nu har DR så fået Julie Petrine Glargaard til at dramatisere historien, og den er stadig tilgængelig som podcast i tre afsnit af ½ times varighed. En… Læs mere Hans Scherfigs Idealister som podcast
(Næsten) alle dør I 1500-tallet var “hævnskuespillet” en elsket genre, og som navnet antyder, så handlede de typisk om blodig hævn. Shakespeare forsøgte sig naturligvis også med genren, og resultatet blev Titus Andronicus, der er hans mest voldelige stykke – men bestemt ikke et af de bedste. Andronicus er en fiktiv general fra den romerske… Læs mere William Shakespeare: Titus Andronicus
Tyrannens storhed og fald Oversætter Niels Brunse bemærker et sted, at Richard III er Shakespeares ”superskurk”. Det er meget rammende, og det er både stykkets styrke og dets udfordring. Superskurken er selvfølgelig det modsatte af superhelten. De legemliggør det gode og det onde og fungerer som hinandens modsætninger, men de har også tendens til at… Læs mere William Shakespeare: Richard III
Fanget i borgerkrigens vanvid Trilogien om Henrik VI’s regeringstid hører ikke til de mest kendte af Shakespeares stykker, selvom han vel ikke har skrevet noget, der for alvor er ukendt. De udgør halvdelen af første bind af hans samlede skuespil, og tilsammen giver de i et vue hen over hele kongens regeringstid fra han i… Læs mere William Shakespeare: Henry VI, 1-3
