Anmeldelser · Billeder med ord - ord med billeder

Gibrat: Kragens flugt

Modstand og kærlighed i det besatte Paris

Jeanne sidder i en fængselscelle og grubler over, hvad der mon er sket. Hun er blevet angivet for sortbørshandel og spærret inde af det franske politi, men problemet er, at ransagningen også har afsløret våben, som tilhører hendes modstandsgruppe. Spørgsmålene er mange: hvem har angivet hende, og hvordan får hun advaret de andre medlemmer, bl.a. hendes egen søster, om den overhængende fare?

Gibrat - Kragens flugt 1 - forside Gibrat: Kragens flugt 2 - forside

Efter en enkel nat i cellen får hun selskab af Francois, der (endnu) ikke har noget politisk engagement. Han er ganske enkelt en tyv, der bedriver sin metier i de skygger og sprækker, som besættelsen har skabt. Under en luftalarm lykkes det dem at stikke af hen over de parisiske tage, og de finder skjul på en flodpram, som Francois venner, René og Huguette, godmodigt bestyrer – når de da ikke lige krydrer ægteskabet med skænderier om alt mellem himmel og jord.

Her kan Jeanne holde sig skjult og prøve at redde trådene ud omkring søsteren og angiveriet. Flere gange er Gestapo på nippet til at få fingrene i hende, men hun undslipper, og Francois begynder at vise interesse for både hende og sagen. Det hele kompliceres af, at flodprammen får opgaver for tyskerne og bliver udstyret med en tysk vagt.

Hvordan det hele udspiller sig, skal ikke røbes her, men fortællingen vinder ved, at historien er voldsom men ikke så blodig, som den kunne være. På den måde skildrer Gibrat et Frankrig, der er dybt mærket af krigen og den tyske besættelse, men hvor konfrontationerne er skjult under en overflade af hverdagsliv. Men det er også en verden, hvor konflikterne hele tiden skærpes, og hvor det næsten er uundgåeligt, at modstanden bliver styrket og flere mennesker trækkes med ind i den.

Tegningerne er flotte og realistiske, og man lever med, at Gibrat ved slutningen af bind 2 har slidt Jeannes ansigt op, for billedsiden hensætter i den grad læseren til 1940’ernes Paris. Det er en stil, der omhyggeligt balancerer krigens truende brutalitet med en lidt romantiserende forestilling om fortiden.

Kragens flugt er måske ikke det værk, der én gang for alle ændrer vores opfattelse af det besatte Frankrig. Markante brudlinjer i samfundet er nedtonet eller ikke omtalt – Vichy-regimet og den franske deltagelse i jødeforfølgelserne f.eks. – men den tegner et fint portræt af nogle interessante mennesker og et hjørne af samfundet, hvor kampen for at holde sammen på hverdagen fylder lige så meget som kampen mod besættelsen.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s