Anmeldelser · Nyere dansk

Thomas Korsgaard: Hvis der skulle komme et menneske forbi

Undergangsstemning på landet

Den er helt gal i Tues familie. Økonomien i landbrugsbedriften er allerede afhængig af hjælp fra den rige farbror Chresten – en lokal svinebaron – da historien starter, og så går situationen fra slem til værre. Tue er er 11-12 år da historien starter, og vi følger ham til sommeren efter folkeskolen, hvor han endelig kan sige farvel til det barndomsland, der mest af alt er fyldt med dårlige minder. Korsgaards bog er en rørende og rystende debut, som med rette er blevet rost fra alle sider.

Thomas Korsgaard: Hvis der skulle komme et menneske forbi - forside

Det hårde liv ude på landet er efterhånden en kliché i dansk litteratur, og selvom det giver et karikeret billede af den gennemsnitlige tilværelse uden for de store byer, så er det ikke uden grund, at historier om social nød oftere og oftere foregår på landet. For det første har reduktionen af landbrug fra hundredtusindvis til tusindvis været en brutal proces, hvor nogle landbrug er vokset enormt og andre gået på tvangsauktion. Og som Thomas Højrup for længe siden viste, så er det selvstændige landbrug en livsform, som mennesker kæmper for med næb og klør, selvom de ud fra en rationel logik for længst burde have droppet erhvervet og fået lønarbejde. For det andet flytter udsatte familier ud, hvor der er billige boliger at få, men Korsgaards bog handler om den første problematik.

Tue bor med sine forældre og sine mindre søskende Morten og Nina i Nørre Ørum uden for Skive. Mor er på sygehuset til jul for at føde endnu en lillesøster, men festen bliver aflyst uden at nogen vil fortælle børnene hvorfor. Først da de besøger hende på sygehuset efter nytår viser det sig, at lillesøsteren er dødfødt. En sådan oplevelse kan slå de fleste familier ud af kurs, og her får moderen en decideret depression. Apatisk sidder hun i soveværelset og spiller på internetkasinoer, mens faren desperat forsøger at holde gården oven vande.

Der er tale om decideret fattigdom, hvor huset forfalder, en ødelagt vaskemaskine er en fuldbyrdet katastrofe, fordi der ikke er råd til en ny, og hvor forældrene er nødt til at ydmyge sig selv og låne penge af familien til den dødfødte piges begravelse og til morens medicin.

Hele tiden bliver hullet dybere og fortvivlelsen større, og familien vakler mellem usunde relationer og decideret vanvid. Da Tue stjæler en check og indløser den, bliver faren så rasende at han jager drengen op i det højeste træ, hvilket er nærmest komisk. Men det bliver rent ud sagt skørt, da Tue skider ned fra træet, fordi han ikke tør at kravle ned, og faren svarer igen ved bogstavelig talt at prikke efter ham med en lort på en pind. De normale grænser er brudt sammen.

Midt i det hele står Tue, der hurtigt bliver en outsider i skolen. Han har ikke råd til det samme som kammeraterne, men det betyder nok mere, at familiens forfald er tydelig for alle og et yndet samtaleemne i lokalsamfundet. Dertil kommer pubertetens almindelige genvordigheder, og efterhånden som det går op for Tue, at han er homoseksuel er pladen for alvor fuld. Han forsvarer og foragter sine forældre og med undtagelse af pigen Iben, som også er lidt af en outsider, hader han alle i Nørre Ørum og omegn. Da skolen er slut, har han kun én ting i tankerne: At komme på gymnasiet og langt, langt væk fra barndommens land.

Korsgaards bog er velskrevet og hurtig læst. Den tegner et foruroligende billede af fattigdom og forfald midt i vores samfund, men jeg vil især huske den for, at Tue lykkes trods alt, og for at der også for outsideren findes et andet menneske, der ser ham for hvad han er.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s