Politisk poesi De senere år er der igen kommet et stærkere politiske engagement i dansk litteratur. Det gælder ikke mindst i prosalitteraturen, men der er også eksempler fra poesiens verden. Caspar Erics nye digtsamling har undertitlen ’Handicapdigte’, og det vidner båder om, at han denne gang fokuserer meget intensivt på sine erfaringer med at have… Læs mere Caspar Eric: Nye balancer
Stilsættende digtsamling Broby-Johansens berømte digtsamling fra 1922 har undertitlen ”expressionære digte”, og det siger meget godt at der ikke bare var tale om endnu en poesibog, men derimod om tekster, der i både form og indhold skulle være revolutionerende. Derfor var det også helt efter planen, at samlingen blev indbragt for domstolene for ”utugtigt” indhold.… Læs mere Rudolf Broby-Johansen: Blod
Slip den sproglige gække løs Eske K. Mathiesen døde tidligere på året. Jeg har ikke tidligere læst noget fra hans hånd, men heldigvis får vi lov til at beholde forfatterens værker, når han selv er væk, og denne legende digtsamling fra 2009 er så fuld af liv, at man mærker hans lune og sproglige overskud.… Læs mere Eske K. Mathiesen: Bonjour monsieur Satie
Den første forfatter var vred Jeg vidste ikke hvem Enheduana var, før jeg læste en anmeldelse af bogen i Information. Det kan man jo godt tænke lidt over, når det nu er den tidligste forfatter, vi kender ved navn. Der findes betydeligt ældre tekster, men det er først med Enheduana, at der kommer navn på… Læs mere Enheduana: Dronning over verdens magter
Iagttagelser på vers Det er let at høre Jørgen Leths stemme, når man læser hans digte – heldigvis. Den stemme, som de fleste kender fra TV2s dækning af cykelsporten, har altid haft en særlig rytme og diktion, som også kommer til udtryk i hans tekster, som f.eks. ’Billedet forestiller’ fra 2000. Der var bare ikke… Læs mere Jørgen Leth: Billedet forestiller
Muntre digte om Orienten Der er noget enkelt og lidt naivt over Goethes digtsamling fra 1819. Han behandler den arabiske kultur og islam på en ligefrem og ligeværdig måde, som er svær at forestille sig på mange andre tidspunkter i historien. Der er ingen religiøs fordømmelse som i Dantes Guddommelige Komedie eller frygt for tyrkisk… Læs mere Johan Wolfgang Goethe: West-östlicher Divan
Debutdigte er overraskende dystre Bortset fra et par noveller læst for mange år siden blev Ditlevsens debutsamling også mit første møde med hendes forfatterskab. Er det så det rigtige sted at starte? Det er jo svært at sige, når man ikke har stiftet bekendtskab med andet, men samlingen har i hvert fald ikke afskrækket mig… Læs mere Tove Ditlevsen: Pigesind
Digte fra den modne alder Jeg har fulgt Peter Poulsen fra sidelinjen i mange år. Det startede i gymnasiet, hvor vi læste digte af ham i dansk, og hvor han var på besøg som foredragsholder på et tidspunkt. Da jeg faldt over romanen Ballader skal synges langsomt på bogudsalg, var det et af mine bedste… Læs mere Peter Poulsen: Aflytning af stilheden
Rejsedigte Der er god grund til, at Nordbrandts digtsamling hedder Jetlag. Digtene kredser nemlig om rejsen som fænomen og i særlig grad om flyrejsen, den rejseform der vel er længst fra menneskets naturlige måde at bevæge sig på. I grunden er det jo absurd, at flyvemaskinen flytter mennesker med 1000 km i timen indespærret i… Læs mere Henrik Norbrandt: Jetlag
Pendlerliv med fryns Nye rejsende er en spændende debut på flere måder. Der er formen, hvor linjerne i digtene næsten kan læses som prosa, men også kun næsten. Der er blandingen af det komiske med en voldsom og ulykkelig kærlighedshistorie. Der er en umiskendelig følelse af noget nutidigt. Det er svært at forestille sig denne… Læs mere Tine Høeg: Nye rejsende
Mest om bøger 