Anmeldelser · Lyrik

Henrik Norbrandt: Jetlag

Rejsedigte

Der er god grund til, at Nordbrandts digtsamling hedder Jetlag. Digtene kredser nemlig om rejsen som fænomen og i særlig grad om flyrejsen, den rejseform der vel er længst fra menneskets naturlige måde at bevæge sig på. I grunden er det jo absurd, at flyvemaskinen flytter mennesker med 1000 km i timen indespærret i et tyndt metalrør. Alligevel har vi vænnet os til det, og det er bl.a. den mærkværdighed, digtsamlingen beskæftiger sig med.

Henrik Nordbrandt: Jetlag - forside

Der er de andre passagerer, som man møder igen og igen – i hvert fald som typer – og drømmesekvenser på de lange ture over Atlanten, hvor det er nemt at forestille sig bombetogter og ødelæggelse. I det hele taget spiller Amerika en stor rolle i samlingen. Det er påfaldende, at amerikanerne fortsat fremstilles som noget fremmed og anderledes, når det vel er den nation, vi alle sammen møder oftest i nyheder og populærkultur.

”Var det det, Columbus så
da han fik idéen om at sejle til Indien?
Er det til Indien man ankommer
hver gang man runder et hjørne i Amerika?
Eller er det indianernes hævn
fordi vi gav dem firkanter i stedet for cirkler?” (s. 29)

Nordbrandt skriver elegant, men selvom motiverne fra rejselivet er sjove og genkendelige, så greb Jetlag mig ikke rigtigt. De bedste digte var dem, der reflekterede over Amerikas kulturelle plads i verden. Det arbejdede jeg meget med i min studietid, så den del vakte minder.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s