Jenny Erpenbeck: Før sol går ned

Mange mulige slutninger, få lykkelige

Det vil ikke være rimeligt, at reducere Før sol går ned til et formeksperiment, men på den anden side er det heller ikke til at komme uden om, at romanen i høj grad lever af et litterært greb. Forfatteren lader nemlig sin hovedperson dø hele fem gange i løbet af bogen. De første fire gange kaldes hun tilbage til livet igen i et intermezzo, der beskriver, hvordan tingene kunne være gået anderledes, så den person, der ender som fru Hoffmann, en feteret digter i DDR, kan fortsætte sin færden gennem livet. På tysk har intermezzoerne utvivlsomt været en opvisning i konjunktivens muligheder, men også på dansk fungerer de forskellige udfald som en effektiv fortællemæssig motor.

Historien tager sit udgangspunkt i Brody i et hjørne af Galicien, der i dag ligger i Ukraine men i starten af det 20. århundrede var en del af den Østrig-Ungarske provins tæt på grænsen til Rusland og Tyskland. I den første fortælling dør den lille jødiske pige i sin vugge, og det bliver udgangspunktet for at trække linjer både frem og tilbage. Tilbage til hendes mormor, der mistede sin mand i et af de forfærdelige progromer, der hærgede Centraleuropa i årtierne op til første verdenskrig, og frem til forældrenes liv efter tabet af datteren. Ægteskabet går i stykker, han flygter til Amerika og opsuges af den store smeltedigel, mens hun ender som prostitueret ved en militærforlægning.

Men hvad nu hvis pigen havde overlevet? Så havde den lille familie alligevel lagt provinsbyen bag sig. Faderen havde udnyttet sine forbindelser til at skaffe sig et job i Wien, hvor jødehadet også var stort, men hvor det trods alt var nemmere for en blandet familie at forsvinde i mængden. Ikke at det ville betyde så meget, for inden længe brød 1. verdenskrig ud, og selvom den mest huskes for de frygtelige tab i skyttegravene på vestfronten, så var der mange andre måder at miste livet på. Englænderne prøvede at sulte centralmagterne ud, og selvom det ikke fik hærene til at gå i opløsning, så skabte sulten forfærdelig nød i storbyerne, hvor skove blev fældet og parker opdyrket for dog at skaffe noget at spise.

Det er nu ikke sult men fortvivlelse, der tager livet af den unge pige i krigens sidste dage, men hvis det ikke var sket, var hun måske blevet radikaliseret og havde sluttet sig til den kommunistiske bevægelse. Så havde hun sikkert både arbejdet med revolutionær digtning og deltaget i de intense kampe med fascister, indtil livet i Østrig blev umuligt, og hun endelig kunne flytte til det elskede Sovjetunionen. Her kunne hun være blevet offer for de brutale udrensninger i Komintern i forbindelse med skueprocesserne eller i en Gulag-lejr i Kasakhstan efter Hitlers angreb på Sovjetunionen.

Men hun kunne også have overlevet, fået en søn og mirakuløst være vendt tilbage til DDR, hvor hun kunne dø af et banalt fald i sit hus eller altså overleve til arbejder- og bonderepublikkens undergang i 1990. Menneskelivet er fyldt af tilfældigheder, som Erpenbeck understreger, men de mange dødsfald gør det også klart, at udsigterne for et jødisk barn født i Centraleuropa i starten af det 20. århundrede var dårlige. Tilværelsen kunne gå i mange retninger, men det mest sandsynlige var en tidlig og ubehagelig død – selv i det tilfælde, hvor skæbnens veje førte barnet uden om koncentrationslejrene og nazisternes folkemord.

Før sol går ned viser tilværelsens åbninger, men den er også et grusomt vidnesbyrd om overgreb og menneskelig tragedie. Skildringerne af progromerne i Brody er voldsomme, men det er også en bog med et inderligt og poetisk sprog i sin fremstilling af sorg og håb. Det er en god bog, men når jeg alligevel ikke var helt oppe at ringe over den, hænger det måske sammen med de mange slutninger og især med det forhold, at det kun er den første alternative historie, der for alvor foldes ud.