Anmeldelser · Klassikerhjørnet

James Hogg: En retfærdiggjort synders erindringer og bekendelser

Suveræn gyser tager religiøs selvretfærdighed ved vingebenet

Religiøs fanatisme er bestemt ikke noget nyt fænomen, hverken i Europa eller i andre dele af verden. Reformationen, modreformationen i de katolske lande og den vilde religionskrig kostede utallige menneskeliv i 1500- og 1600-tallet, og selvom den westphalske fred bragte den statsstøttede sekteriske vold under kontrol, så døde fanatismen og dens tro følgesvende fordømmelse og foragt ikke ud. Det er temaet for James Hoggs roman fra 1824, der effektivt hænger prædestinationens fejlskud til tørre.

James Hogg: En retfædiggjort synders erindringer og bekendelser - forside

Historien foregår omkring år 1700, og den er sindrigt bygget op. Bogens første halvdel består af en indledning fra en anonym redaktør, der har fundet et gammelt manuskript. Indledningen er frugten af redaktørens egne undersøgelser af en række mærkelige begivenheder, der fandt sted omkring Dalcastle, hvor den lokale herremand George Colwann i 1687 giftede sig med Rabina Orde, en ung pige fra Edinburg. Han er en jovial levemand, der passer sin kristne tro, men ikke lader den skygge for jordelivets glæder, og han har således gjort klar til et bryllup med mad og vin, musik og dans, som det nu passer sig.

Desværre er hans tilkomne af en helt anden natur. Hun er faldet for en fanatisk prædikant, Robert Wringham, og hun er kun optaget af bøn og bibelstudier. Det er skabt til at gå galt, og allerede på bryllupsnatten starter problemerne. Han vil sove med sin nye kone og viser ikke megen forståelse, da hun insisterer på, at de først skal knæle på gulvet i bøn. Inden længe er de bitre fjender, og da hun har født deres første barn, George, bor de adskilt på slottet, hvor Wringham jævnligt besøger hende og måske, måske ikke er far til lillebroren, Robert. Den gamle Colwan nægter i hvert fald at kendes ved barnet, men han betaler underhold, da konen og Robert flytter til Edinburg, hvor Wringham tager dem til sig.

De to brødre mødes som unge mænd i Edinburg. Robert har overtaget prædikantens radikale tro, der tilsiger, at det er forudbestemt, at kun nogle få mennesker kommer i himlen, og – da gud er alvidende og almægtig – er det forudbestemt, hvem der vil blive frelst, uanset hvad de udvalgte gør i jordelivet. Robert hører selvfølgelig til de frelste, mens George og faderen er fortabte syndere, der skal behandles derefter.

George spiller tennis og hygger sig med sine venner, men han bliver forfulgt af Robert, der konstant provokerer ham og tilsyneladende altid kan finde ham. Det hele ender med, at George bliver dræbt af knivstik i ryggen, tilsyneladende efter en duel med en anden ung adelsmand, der flygter til kontinentet men bliver dømt for mordet in absentia.

Den gamle Colwan kommer sig aldrig over tabet og dør kort efter, så Robert Wringham den yngre og moderen triumferende kan vende hjem til Dalcastle og overtage slottet. Faderens husbestyrerinde og samleverske tror dog ikke på den officielle forklaring og bliver ved at efterforske sagen. Da politiet endelig trænger ind på slottet for at afhøre Wringham, er han sporløst forsvundet.

Bogens anden del er det manuskript, som har givet bogen sin titel. Den retfærdiggjorte synder er selvfølgelig Robert den yngre, og nu får vi historien fra hans side. Som ung mand mødte han en mystisk skikkelse, der kan skifte udseende og tilsyneladende forstår ham bedre end nogen anden. Kløgtigt udnytter han Roberts blanding af fortabt rodløshed og indebrændt fanatisme til at drive ham til stadigt voldsommere handlinger. Skridt for skridt føres Robert mod fortabelsen, mens han villigt bilder sig ind, at han blot udfører guds vilje, og at han i øvrigt er uden skyld, fordi han jo er udvalgt til at blive frelst. Da han endelig begynder at forstå, hvem der driver sit spil med ham, er det alt, alt for sent.

Der er masser af litterære henvisninger og lag i romanen, hvor James Hogg også selv optræder som lettere enfoldig fårehandler. Først og sidst er det en gribende fortælling, hvor munter ironi umærkeligt glider over i skræmmende alvor og rendyrket rædsel til sidst. Det hele kunne let være lidt for meget, men romanen er underholdende og voldsomt velskrevet. Tak til det lille forlag Hoff & Poulsen for at sikret en glimrende dansk oversættelse ved Hans-Jørgen Birkemose.

En kommentar til “James Hogg: En retfærdiggjort synders erindringer og bekendelser

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s