Anmeldelser · Billeder med ord - ord med billeder

Arne Jysch: Der nasse Fisch

Berlin før den nazistiske revolution

Der nasse Fisch var først en roman af Volker Kutscher, men det er også historien bag den meget roste TV-serie Babylon Berlin og nu altså en graphic novel af Arne Jysch. Jeg har ikke læst romanen, så jeg skal ikke kunne sige, hvor tæt den er på forlægget, og i virkeligheden er det også lige meget. Jysch’ bog er et væsentligt værk i sin egen ret og en af de bedste tegneserier, jeg har læst i år.

Arne Jysch: Der nasse Fisch

Gereon Rath er en ung politimand fra Køln, der må flygte til Berlin med sin fars anbefalinger under armen. Han har skudt en ung mand i tjenesten, og mandens far er en indflydelsesrig avisejer, der uden de store skrupler gør livet surt for Rath. I Berlin starter han som kommissær under Bruno Wollter i sædelighedspolitiet. I virkeligheden drømmer han selvfølgelig om at arbejde for den legendariske efterforskningsleder Gennat fra mordafdelingen, men så langt rækker indflydelsen ikke i første omgang.

Der er ellers nok at lave, for Berlin i 1929 er ikke et fredeligt sted. Nazister og kommunister mobiliserer til gadekampe, den russiske revolution kaster sine skygger vestpå, hvor mange zar-tro flygtninge har slået sig ned – og så er der den almindelige underverden med dens narkohandel og almindelige elendighed.Allere

de i løbet af hans første nat i Berlin bliver Rath involveret i en sag, der viser sig at være noget ud over det usædvanlige. En ophidset russisk mand møver sig ind i lejligheden, hvor han hidsigt råber på Alexej Kardakow, der har boet i Raths værelse tidligere. Kardakow har efterladt en stor huslejegæld, og Rath tilbyder at hjælpe med at finde ham og kradse pengene ind. Det viser sig at være svært, for både Kardakow og hans kæreste, en natklubsangerinde er som sunket i jorden.

Da indtrængeren kort efter bliver fundet tortureret og død i Landwehrkanal, bliver det tydeligt at noget alvorligt er i gære. Rath bliver snart overbevist om, at der er en sammenhæng mellem de to sager, og selvom han ikke er en del af mordkommissionen begiver han sig ind i den glamourøse natklubverden, der dækker over narkomisbrug og en underverden styret af en mystisk doktor M. Overalt dukker der historier op om en ”Sorokin” guldskat, der angiveligt er smuglet ud af Rusland og er så værdifuld, at den kan finansiere en halv hær for ekstremisterne på den ene eller den anden fløj.

Rath er på sporet, men det viser sig også hurtigt, at han har stukket næsen ind i et hvepsebo fyldt med stålhjelmsfolk med forbindelser langt ind i politistyrken, eksilrussere med ubehagelige talenter og venstreradikalister, der måske/måske ikke myrder en af hans unge kolleger. Da Rath kommer for tæt på, har han pludselig begået handlinger, der ikke tåler dagens lys, og selvom hans ønske om mordkommissionen bliver opfyldt, så er han mest af alt et stykke jaget vildt.

Der nasse Fisch - sideeksempel

Mere skal ikke røbes her. Blot skal det bemærkes, at det er en af de mest sammenhængende og velfortalte kriminalhistorier, jeg har læst. Den er nuanceret og betjener sig ikke at billige tricks for at få intrigen til at gå op.
Plottet er godt, men det er tidsbilledet og persontegningen, der for alvor løfter bogen. I anmeldelserne af Babylon Berlin blev det fremhævet, at den udmærkede sig ved at fremstille Berlin i slutningen af 1920’erne på en åben måde. Alle ved jo, at det endte med Hitlers magtovertagelse i 1933, men det var ikke givet i 1929 før verdensøkonomiens sammenbrud. I Der nasse Fisch falder forfatterne ikke for fristelsen til at fortolke historien i lyset af det, der siden fulgte. Tværtimod tegnes et fantastisk portræt af et samfund spændt ud mellem vild sanselighed og reaktionær vold, mellem politiets repression og spirende revolutioner.

Der nasse Fisch - sideeksempel

Tidsbilledet underbygges af en detaljeret billedside, der må være baseret på indgående studier af tidens gadebilleder og modetrends. Valget af sort/hvide tegninger er typisk for noir-fortællinger, men Jysch’s streg egner sig også glimrende til personskildringer.

Der er kort sagt vældig mange gode grunde til at læse bogen – uanset om man har set tv-serien eller ej.

En kommentar til “Arne Jysch: Der nasse Fisch

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s