Om det at læse

Årets bedste bøger: Klassikere

Så er det tid til tredje kategori: Bøger med mere end 25 år på bagen. Det er en kategori, hvor jeg har læst nogle rent ud sagt fremragende bøger i år. Jeg troede egentlig, at listen var klar, men så kom jeg til at bruge de sidste par dage på at læste Hjalmar Söderberg – og ham skal der være plads til!

1. Joseph Heller: Punkt 22

Punkt 22 - forside

Hellers roman er den ultimative fortælling om krigens absurditet. Vi følger en gruppe amerikanske flyvere på en ø i Middelhavet under anden verdenskrig, hvor de bruger tiden på kvinder, sprut og fester, når de da ikke lige sætter livet på spil på bombemissioner. Der er ingen heroisme eller forestilling om den gode krig. I stedet fremstilles militæret som en maskine, der hensynsløst knuser mennesker på sin vej. Og så er det oven i købet en meget morsom bog, som jeg skraldgrinede over flere gange.

2. Thomas Mann: Buddenbrooks 

Buddenbrooks - forside

Undertitlen siger det hele: En families forfald. Det er, hvad det handler om for huset Buddenbrook, en købmandsslægt i Lübeck, der når sit højdepunkt i økonomisk og politisk indflydelse, inden det hele falder fra hinanden. Mann er selv rundet af Lübecks borgerskab, og han skriver om familien med empati og detaljerigdom.

3. Imre Kertész: De skæbneløse
3. Hjalmar Söderberg: Doktor Glas

De skæbneløse - forside Doktor Glas

To fremragende skildringer af menneskets evne til at gøre ondt. I Söderbergs roman er vi inde i hovedet på den isolerede morder, der formår at overbevise sig selv om, at han har ret til at sætte sig ud over almindelig moral og til at tage et andet liv. Der er motiver, men det er der jo altid. Det var der også for de nazister, der stod bag massemordet på Europas jøder og efterlod Europa med et kollektivt traume, som vi stadig ikke er kommet over. Kertész blev selv deporteret, og hans roman er et intenst vidnesbyrd om en ufattelig tragedie. Ufattelig, men ikke umenneskelig. Tværtimod viser disse to bøger, at evnen til at gøre ondt er et af de træk, der definerer os som mennesker.

Det har været et godt år på klassikerfronten, som har budt på en stribe helt fantastiske læseoplevelser. Jeg har endda været nødt til at holde John Steinbecks The Grapes of Wrath uden for en liste, som den selvfølgelig fortjener at være med på.

I morgen er det tid til sidste kategori: Nyere udenlandsk litteratur. Jeg lover, at der også her er mange fremragende bøger med i opløbet.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s