Anmeldelser · Fra den vide verden · Klassikerhjørnet

Vreden, gudinde, besyng

John Steinbeck: The Grapes of Wrath

Nej, jeg har ikke lige læst Iliaden. Men den berømte åbningssentens er i høj grad også dækkende for John Steinbecks rasende hovedværk fra 1939. Tag blot denne sekvens, hvor sultende migrantarbejdere i Californien må se til at fødevarer destrueres for at holde priserne oppe:

”And they stand still and watch the potatoes float by, listen to the screaming pigs being killed in a ditch and covered with quicklime, watch the mountains of oranges slop down to a putrefying ooze; and in the eyes of the people there is the failure; and in the eyes of the hungry there is a growing wrath. In the souls of the people the grapes of wrath are filling and growing heavy, growing heavy for the vintage.” (425)

Steinbecks bog regnes med rette for et af de vigtigste monumenter over depressionen i 1930’ernes USA. I Midtvesten tvang afsætningskrise og misvækst hundredetusinder af bønder bort fra deres gårde, hvor de blev afløst af mekaniserede kæmpebrug. (En udvikling der først kom i Danmark tyve år senere og i betydeligt langsommere tempo.) På jagt efter arbejde søgte de til Californien, hvor arbejdsgiverne skruppelløst udnyttede desperationen til at tvinge lønnen ned under sultegrænsen.

Grapes of Wrath
Mit eksemplar er udgivet i Stockholm under anden verdenskrig som propagandafremstød. Fantastisk at et land midt i en krig brugte sin mest kritiske litteratur som reklame.

Bogen veksler mellem korte analytiske kapitler – citatet er herfra – den nære fortælling om familien Joads rejse fra Oklahoma til Californien. Det er grundlæggende gode mennesker, der gerne arbejder til blodet springer fra neglene, men alligevel slides familien ubønhørligt op af presset udefra. Først ryger de gamle. Så forsvinder de unge med den svageste karakter. Og til sidst er alle ejendele skyllet bort, de ufødte ofret så kun det nøgne menneske er tilbage.

Men det har stadig værdigheden i behold, og det er en af romanens styrker. Det siges i romanen, at når nøden er størst, er det kun de fattigste, der vil hjælpe andre, og det demonstreres til fulde. De velbjærgede ser kun ”røde” uromagere og halvvilde fremmede uden normer og menneskelighed.

I familien Joad er det moderen, der holder sammen på tropperne, så længe det nu kan lade sig gøre, men den virkelige hovedperson er sønnen Tom Joad, der i romanens indledning vender tilbage fra et fængselsophold. Han har slået en mand ihjel, fordi han ikke ville finde sig i noget under et fuldemandsslagsmål, og Tom har stadig kanterne i behold.

Selvfølgelig kommer han i konflikt med de uretfærdige politifolk. Han vil ikke trædes på, og han kan slet ikke se passivt til, mens uretfærdigheden tager til. Han personificerer den langsomt vågnende klassebevidsthed, som Steinbeck forudser vil tvinge forandringer igennem, lige så ubønhørligt, som krisen og kapitalismens logik tvang småbønderne bort fra deres land.

John Steinbeck

Lige rundt om hjørnet ventede verdenskrigen, den fulde beskæftigelse og den største velstandsstigning i verdens historie. Men det kunne hverken Steinbeck eller hans læsere vide.

Det er en pragtfuld bog, fuld af social indignation, fuld af rørende skæbner og voldsom uretfærdighed, fuld af håbet om en mere retfærdig verden. Den er et monument over en depression og en udnyttelse, der i slutningen af 1930’erne må have forekommet uden ende.

Reklamer

3 thoughts on “Vreden, gudinde, besyng

  1. Hej B.
    Lækker anmeldelse af The Grapes of wrath! 🙂
    Jeg er selv fascineret af Steinbecks romaner og noveller, specielt dem omkring WW2 🙂
    Du skriver at din version af The Grapes of Wrath er brugt som propandafremstød i Sverige, jeg kunne godt tænke mig at vide hvor du har den information fra, så jeg muligvis kan læse mere om det, jeg syntes det lyder ekstremt spændende!

  2. Hej Søren,

    Tak for din kommentar og dit spørgsmål, som jeg vil prøve at besvare.

    Jeg må indrømme, at jeg nok var for hurtigt ude med propagandakommentaren. Bogen er udgivet af The Continental Book Company i Stockholm, så jeg gik ud fra, at der var amerikanske eller britiske bagmænd. Så vidt jeg kan se http://en.wikipedia.org/wiki/Zephyr_Books så var det snarere et Bonnier-foretagende, der prøvede at udnytte den afbrudte forsyning af engelsksprogede bøger.

    Men det er alligevel interessant, at bøgerne også blev indført til Danmark under krigen. Jeg købte en hel stak af dem i et antikvariat i Odense for nogle år siden – bl.a. The Moon is Down. Det må have været noget særligt at side i sin stue i 1944 og læse dén bog med mørklægningsgardinerne trukket for og en koppe erstatningskaffe ved hånden. Det sætter i hvert fald tankerne igang hos mig!

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s