Edward St Aubyn: Dårligt nyt

Junkieliv på første klasse

Der er gået godt femten år siden den første Patrick Melrose roman. Den næste udspiller sig over nogle få dage i New York. Patrick, der bruger det meste af sin tilværelse på stoffer, bliver ringet op og får besked om, at faderen David Melrose er død. Patrick må af sted for at ordne det praktiske, men det er ikke just sorg, der præger ham. David var et gennemført røvhul, der mishandlede sin søn på alle tænkelige måder, og selvom hans omgangskreds var imponeret af hans aristokratiske overlegenhed, så havde han ikke så meget at have det i til sidst. Patricks forældre er blevet skilt siden den første bog, og det var moderen, der havde penge.

Men død er han altså, og Patrick flyver til New York med det faste forsæt, at det nu skal være slut med at tage heroin. Det løfte kan han ikke holde, og han er faktisk kun lige tjekket ind på hotellet før han er ude at handle piller i Central Park. Derefter går det slag i slag. Han møder faderens venner, der egentlig er ok, men belastede af at holde af David, som Patrick foragter. Han flygter ud til et fix på toilettet, og derefter står den på solide indkøb hos en fransk pusher, han kender fra tidligere.

Andre personer fra første bind dukker også op. Anne, f.eks., der så Patrick som en ensom lille dreng i Frankrig men aldrig fik givet ham den omsorg han sukkede efter. Hun er selv en trist skæbne, for hun er endt med at blive indfanget af det, der femten år tidligere startede som en flirt med akademikeren Viktor. Nu hænger hun uhjælpeligt fast i overklasselivets ulidelige lethed.

St Aubyn skriver glimrende, og der er noget næsten poetisk over beskrivelserne af de vilde udsving, som stofferne fremkalder i Patrick. Hans tilværelse er så traumatiseret, at kun en delikat kemisk balance gør den udholdelig, og samtidig hænger han fast i sin aristokratiske arv, som ikke kan udholde, men hvis materielle goder han alligevel benytter sig af.

Det er ikke svært at forstå, hvorfor Patrick har det så svært med livet, og heller ikke hvorfor han prøver at dulme smerten med alkohol og narkotika. Problemet var bare, at jeg var så træt af de evindelige historier om stoffer, at jeg egentlig var ligeglad med ham, ja vel nærmest lidt irriteret over hans selvoptagethed.