Anmeldelser · Fra den vide verden

Paul Auster: Mr Vertigo

Da magien var ægte

Sidste år læste jeg Austers Tilfældets musik, der på nogle punkter føltes som en poetisk gengivelse af en filosofisk diskussion, så det var med en mild grad af skepsis, jeg gik til mit andet møde med hans forfatterskab. Det var der nu ingen grund til, for Mr Vertigo er i højere grad båret af viljen til ”bare” at fortælle en god historie.

Paul Auster: Mr Vertigo - forside

Walter Rawley vokser op som en fattig, hvid knægt i 1920’ernes Saint Louis. Forældrene er væk, så han bor hos sin tante og den voldelige onkel Slim, der hellere end gerne vil være fri for hans store kæft og den ekstra mund at mætte. Muligheden viser sig en dag, hvor en mand i kjole og hvidt præsenterer sig som mester Yehudi og tilbyder Walt en aftale, han har svært ved at sige ja til: Enten lærer Walt at flyve, inden han fylder tretten, eller også får Walt lov til at hugge hovedet af Yehudi.

Walt accepterer. Han tror overhovedet ikke på, hvad manden siger, og han har hørt masser af historier om drenge, der er kommet galt afsted med fremmede mænd, men da han forstår, at onklen allerede er blevet spurgt og har accepteret, indser han, at han i hvert fald ikke er elsket her. Så de drager af sted mod den ødeste øde del af Kansas, hvor mester Yehudi har samlet sin helt egen familie af udstødte omkring sig: Mor Sue (eller mor Sioux) er i familie med Sitting Bull og har rejst med Buffalo Bills western-cirkus, men var endt i et voldeligt ægteskab før Yehudi tog hende til sig. Aesop er en sort dreng, krøbling og lidt ældre end Walt, og som Yehudi mener har store boglige evner. Og så er der Yehudi selv. Han er både jøde og ungarsk indvandrer. Inde i Wichita, den lokale ”storby”, bor Mrs. Winchester, en rig enke, som Yehudi er håbløst forelsket i, og som hjælper familien med lidt kapital, når det er nødvendigt.

Ifølge Yehudi skal Walt gennemgå 33 trin for at opnå evnen til at flyve, og selvom de første trin færdiggøres nærmest uden at han bemærker det, så bliver det snart alvor. Det handler om at nedbryde Walts personlighed og derefter bygge hans krop og sind op på ny, og mens nogle af tingene bare er underlige – som at stå på ét ben en hel nat og derefter på det andet den næste nat – så er mange af dem mildest talt grænseoverskridende. Som den første alvorlige prøvelse begraver mester Yehudi ham levende!

Alligevel bliver Walt stille og rolig en del af familien. Som fattig hvid dreng føler Walt sig højt hævet over indianere og ikke mindst sorte, men efterhånden som han lærer Sue og Aesop at kende, ændrer han syn på dem. Aesop bliver hans ven og mor Sue omgiver ham med den moderlige kærlighed, han trods sin barske attitude har brug for.

Og så en dag sker det: Walt løfter sig fra gulvet og leviterer. Inden længe kan han bringe sig selv i trance og gøre det uden besvær, og selvom muligheden for at hugge hovedet af Yehudi er tabt, så er han vild med sine nye evner. Han øver sig fra morgen til aften med Mr Yehudi, for målet er ikke bare at kunne hæve sig fra jorden men at udvikle et nummer, der er så fantastisk, at Walt (og hans mentor) er sikker på at blive både rig og berømt.

Alt er desværre ikke godt. Flere år før børskrakket på Wall Street ruller krisen gennem det amerikanske landbrug, der fylder alt i Midtvesten. Afsætningen svigter, pengene er små og mens bankerne begynder at sætte bønder ud af deres gårde, ser andre sig om efter syndebukke. Det kan godt være, at Yehudis familie af udstødte er blevet hinandens redning, og at de bor uden at genere nogen langt uden for lands lov og ret, men de er stadig en torn i øjet på den lokale klan-afdeling.

Mr Vertigo er en stærk skildring af USA i de brølende 20’ere, men det er først og fremmest en fortælling om at finde sin familie og leve sit liv med den – også selvom man ikke er biologisk beslægtet. Det er også en roman om de enorme ofre, folk er villige til at gøre for deres kunst, og om smerten ved at miste alt, når man endelig står på rigdommens og berømmelsens tinde.

Jeg var stærkt begejstret for romanens to første dele. Det er her Walt møder Yehudi, flytter ind hos sin særprægede familie og udforsker sit talent. Det er smukt og detaljeret skildret, mens del 3 og 4, der dækker mange flere år, er mere skitseagtige og slet ikke fangede mig på samme måde. Jeg kan sagtens se pointen med dem, men fortællingen havde måske alligevel stået stærkere uden dem.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s