Anmeldelser · Billeder med ord - ord med billeder

Brian K. Vaughan og Fiona Staples: Saga vol 2

Tydeligere fokus klæder rumsaga

Da jeg læste første bind af Vaughan og Staples’ Romeo og Julie fortælling fra rummet, blev jeg ikke rigtig indfanget. Der var for meget på spil på én gang, fordi parret ikke havde den nødvendige tålmodighed til at introducere personerne og de nye verdener ordentligt. I andet bind falder de mere til ro, og det skaber grobund for en dybere læseoplevelse.

Vaughan og Staples: Saga vol 2 - forside

Bind to starter, hvor bind et sluttede. Marco og Alana er på flugt gennem rummet i deres levende rumskib. Med sig har de den nyfødte Hazel, da Marcos forældre dukker op ud af det blå. De er ikke just venligt indstillede. Teenagespøgelset / barnepigen Izabel bliver forvist til en dværgplanet, og de krigshærdede forældre er forargede, da Marco præsenterer Alana som sin kone. Som bekendt tilhører Marco og Alana hver sin race, og Planetboerne og månefolket har ligget i intergalaktisk krig i århundreder.Marco og

den modstræbende mor drager afsted for at hente Izabel, mens Alana bliver tilbage med hans far. Det viser sig, at han gemmer på en hemmelighed, som han end ikke har delt med sin kone, men han afslører sig også som en omsorgsfuld bedstefar. Når hadet skulle være så indgroet, kan man godt undre sig over, hvor let personerne alligevel kommer sig over det, men fred være med det.

På planeten må Marco og hans mor først nedkæmpe en nøgen og ikke just charmerende kæmpe, og da de endelig finder Izabel, bliver det tydeligt, at planeten gemmer på en frygtelig hemmelighed. Inden den afsløres, løfter forfatterne sløret for Alanas og Marcos baggrundshistorie. De mødte hinanden, da han var krigsfange og hun lejrvagt. Han var en venligsindet charmør, og hun var opfyldt af romantiske forestillinger fra kærlighedsromaner. I sidste ende valgte hun at flygte med ham, da det stod klart, at det var hendes eneste mulighed for at redde ham.

Marcos barndomserindringer genfortælles også. Det var en lykkelig tid med forældrene, men det var også en opvækst med indoktrinering og krigstræning, så han kunne blive en effektiv soldat og være med til at hævne forfædrene. Nå ja, så er der også erindringer om hans tidligere kæreste Gwendolyn, der nu arbejder for Månefolkets regering. Hun viser sig at være en selvsikker dame, der ikke er bange for at bide skeer med den melankolske lejemorder Viljen. Han sørger stadig over tabet af Stilken og har i det hele taget andet at tage sig til end at jagte Marco og Alana, men det vil hun gerne lave om på.

Vaughan og Staples: Saga vol 2 - sideeksempel

Tegningerne har jeg det blandet med. Staples er god til persontegning, kreativiteten er stor i fremstillingen af de mange forskellige racer i rummets dyb, og der er nogle vilde planeter/landskaber, som jeg sad og fortabte mig i. Men der er også noget meget maskinelt over de store flader, hvor computerfarverne hersker uforstyrret. Det virker på en eller anden måde ufærdigt.

Saga er en serie, der i bind 2 er ved at finde sig selv. Den har fået skabt noget dybde i karaktererne, og man aner konturerne af konflikter og fortællemæssige højdepunkter, der ikke bare er formet af krigens logik men af personernes relationer og modsætninger.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s