Anmeldelser · Scenekanten

William Shakespeare: Begær og besvær

Når man lover at holde sig fra elskov…

Jeg har efterhånden læst ganske mange af Shakespeares skuespil, enten på engelsk eller i Niels Brunses nye danske oversættelse, og for mig er der et tydeligt hierarki i dem. Kort fortalt så foretrækker jeg tragedierne over de historiske dramaer og de historiske dramaer over komedierne. Det kan der være flere grunde til. Måske skrev han bare bedre tragedier. (Selv genier har stærke og mindre stærke sider.) Måske er komedier mere afhængige af faktisk at blive spillet. Måske har jeg dårlig humor. Uanset hvad, så var Begær og besvær også på det jævne.

William Shakespeare: Samlede skuespil i ny oversættelse- bind 2

Handlingen er placeret i kongeriget Navarra, hvor kongen har besluttet at skrue op for dannelsen ved hoffet. Midlet er tre år med faste, intensive studier og ingen kvinder. Hoffolkene er skeptiske, især Berowne, der argumenterer imod forslaget og forudsiger, at det kun kan ende med løftebrud.

Det får han selvfølgelig ret i. Prinsessen af Frankrig kommer på diplomatisk mission, og mens hun fortryller kongen, så kaster hans mænd deres kærlighed på hendes hofdamer. I første omgang har de kun hån til overs for komplimenterne, og de prøver at ydmyge dem, da de dukker op i forklædning for at lave sjov med dem. Men ihærdighed betaler sig, selvom bejlerne til slut må love at yde et års bod og bedring, inden de kan få deres tilkomne.

Der er også andre komiske elementer. Bonden Knold bidrager med det jævne folks humor, den rige Armados latterlighed bliver udstillet af tjeneren Møl, og skolemesteren Holofernes vigter sig med latin i bedste Erasmus Montanus stil. Og selvfølgelig arbejdes der med udklædning og forveksling, men det er ikke den bærende præmis for handlingen som i Tvillingerne.

Stykket bobler af sprogligt overskud og elegante fornærmelser, men det bliver alligevel lidt tomt, fordi referencerne til samtiden går lidt hen over hovedet på den nutidige læser. Når man kender historien som den spanske armada, så er det lidt sjovt, at den opblæste spanier hedder Armado, men vittigheden har nok haft noget mere slagkraft (og fremkaldt lidt undertrykt bæven) hos det publikum, der udmærket kunne huske faren i 1588.

Begær og besvær var fin underholdning, men jeg trænger efterhånden til et af de tungere stykker.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s