Mads Váczy Kragh m.fl.: Iværksættersamfundet

Guide til flere nye virksomheder

Nye virksomheder er afgørende for den økonomiske udvikling i moderne samfund, og derfor skal Danmark arbejde målrettet på at skabe endnu bedre muligheder for iværksættere. Sådan kan den nye bog af Mads Váczy Kragh (direktør i Væksthus Sjælland), Søren Berg Jørgensen (projektleder i Væksthus Sjælland og ansvarlig for vækstfabrikkerne) og Christel Skousen Thrane (stifter af netværket Protocol) helt kort opsummeres.

De tre forfattere ved tydeligvis, hvad de taler om. Ud over erfaringen fra det danske erhvervsfremmesystem, har de alle tre prøvet at drive egen virksomhed, og deres tilgang er behageligt afbalanceret. På den ene side er der faktisk meget iværksætteri i Danmark og mulighederne for at komme i gang er ret gode, men på den anden side er der et stykke vej op til den egentlige verdenselite, hvor Silicon Valley stadig er den ubestridte nummer et.

Udgangspunktet er en diskussion af, om der findes en særlig iværksættertype. Det gør der i et vist omfang – og det var både interessant og overraskende at læse, at ordblinde og personer med ADHD er markant overrepræsenteret blandt iværksættere – men bortset fra drive, vedholdenhed og hårdt arbejde er de succesfulde iværksættere en blandet skare. Det vigtigste er at kende sig selv og arbejde med de ting, man har svært ved eller ansætte nogen, der kan komplementere egne evner. (En af de typiske fejltagelser er at fylde virksomheden med mennesker, der er som en selv. Det giver for lidt dynamik og for mange blinde pletter.)

Dernæst undersøges de vigtigste iværksættermiljøer i verden. Hvad er det egentlig, at Silicon Valley, Tel Aviv og Singapore har til fældes, og hvad kan vi lære af dem? Meget er logisk og lidet overraskende: Der er f.eks. tæt samarbejde mellem universiteter og erhvervsliv, tiltrækning af de bedste hjerner udefra, og nem adgang til kapital – bl.a. fra serieiværksættere. Men andre oplysninger er mere overraskende. F.eks. har staten spillet en helt central rolle som rammeskaber og indkøber alle de steder, hvor iværksættermiljøet for alvor har taget fart. Det amerikanske militær betegnes oven i købet som den vigtigste venture kapital fond i Silicon Valley.

Dernæst diskuteres det, hvordan Danmark kan skabe bedre ramme for iværksættere. Meget afhænger af staten, der skal være med til at skabe bedre rammer. Det er nemlig både nemt og billigt at starte en virksomhed i Danmark, men der er store udfordringer med at tiltrække kapital, og her kunne skattefrihed for virksomheder de første fem år eller skattefradrag for investeringer i nye virksomheder være nyttige værktøjer. Samtidig bør effektive tiltag som Væksthusene og andre erhvervsfremmeprogrammer fortsættes.

Men der er andre steder at sætte ind. F.eks. bør innovation og iværksætteri indarbejdes hurtigere og grundigere i uddannelsessystemet, hvor især universiteterne (!) halter bagefter. Det handler både om at tænde tanken om at være selvstændig og om at uddanne kreative og innovative mennesker, der kan indgå på fremtidens arbejdsmarked.

Kapital er et andet vigtigt område, og det er måske det sted, hvor det danske miljø er mindst modent. Indtil videre har venture-kapitalfondene ikke for alvor tjent penge, og det gør det svært at tiltrække nye investorer. Samtidig har bankernes udlånspolitik været restriktiv siden finanskrisen. En større udfordring er indstillingen til investeringer, hvor der ikke er tradition for at tage aktivt del i de virksomheder, der investeres i. Heldigvis vinder serieiværksættere og business angels også frem i Danmark.

Endelig er netværk en overset disciplin blandt danske iværksættere. Undersøgelser viser klart, at netværk er afgørende for at sikre sig adgang til rådgivning, kunder og kapital, men alligevel behandles det ikke som en disciplin, der skal prioriteres og dyrkes. Samtidig er der en lidt gammeldags noget-for-noget tænkning, og det rimer dårligt med iværksættere, der ikke kan levere kontante fordele den anden vej de første par år.

Bogen afrundes med nogle anbefalinger til, hvordan Danmark kan sætte kursen mod iværksættersamfundet. Der er selvfølgelig langt hen af vejen tale om en politisk prioritering af f.eks. skattesystemet, og når man har lagt bogen fra sig, kan man godt spekulere lidt over, om der er risiko for et FOR stærkt iværksætterfokus i erhvervsfremmesystemet. De fleste arbejdspladser ligger jo i etablerede virksomheder, som også skal serviceres. Jeg vil også tro, at der er gode muligheder for at tænke på tværs og fokusere på ejerskifte som mulighed for at få virksomhederne til at skifte gear og sætte fokus på vækst og nye produkter.

Under alle omstændigheder er Iværksættersamfundet en velskrevet og letlæst introduktion til iværksætteri, som mange vil have gavn og glæde af.