Anmeldelser · Europæiske perler · Klassikerhjørnet

Rudyard Kipling: Junglebogen

Fantastiske historier fra vildnisset

Baloo, Bagheera, Kaa og Shere Khan er velkendte hovedpersoner i fortællingen om Mowgli, der som lille bliver fundet af ulve i Indien og adopteret af dem. De fantastiske historier om hans opvækst og liv i junglen åbner sig, også for den moderne læser, og jeg blev hurtigt suget ind i det særlige univers, hvor dyrene kan tale og lever efter deres egne love, som også menneskene kan blive klogere af at tænke nærmere over.

Shere Khan er tigeren, junglens stærkeste rovdyr, men også en ensom skikkelse, der lever uden for flokkens fællesskab og på kanten af den lov, de andre respekterer. Han har fra starten udset sig Mowgli som bytte, og han accepterer aldrig ulvenes beslutning om at gøre ham til en af sine egne. Den beslutning tages i øvrigt først, da Bagheera betaler for hans liv med en okse.

Fjendskabet holder ved, og det står hurtigt klart, at det må ende med en konfrontation. Den vinder Mowgli som bekendt, og dyrene må, trods deres menneskelige egenskaber, anerkende mennesket som junglens sande hersker. Bagheera, den sorte panter der er opvokset i fangenskab, ser det klarest, men de andre ved det også: De kan ikke møde Mowglis blik, og de kan slet ikke matche hans udspekulerede talent for planlægning og ødelæggelse. Det får Shere Khan at føle, og det gør dholerne, de vilde hunde, også.

Historierne udfolder junglen som en kompleks verden med sine egne ritualer og sin egen mytologi, hvor hver race har sin egen plads. Selv Bandar-folket (aberne) har deres plads som anarkistiske pariaer på kanten af den etablerede orden. Som sådan er de en mellemposition mellem de vilde dyr og menneskene, der er også er svære at forudsige. Mowgli vender tilbage til den menneskelige verden to gange: Første gang for at undslippe Shere Khans vrede og anden gang ved bogens slutning, da han er blevet voksen og det også for ham er blevet tid til at søge mage. Under det første besøg møder han både venlighed fra en ny adoptivfamilie og vrede fra landbyboerne, der opfatter hans magt over dyrene som hekseri. Mowgli nedkalder vreden over landsbyen som en gammeltestamentlig gud.

Bogen beskæftiger sig primært med forholdet mellem mennesker og dyr, men hvis man er interesseret i orientalisme, så er der også små passager, der tydeligt signalerer, at kolonimagten ligger som et civiliserende lag over distinktionen mellem dyr og indfødte.

Det er interessant at fortolke de symbolske lag i historierne, men først og fremmest er det altså gode fortællinger. Læs dem!

4½

 

Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s