Ernest Hemingway: Den gamle mand og havet
Få forfattere skriver om mænd som Hemingway, og den gamle mand – han hedder Santiago, men omtales for det meste bare som ’den gamle mand – er en typisk Hemingway-helt. Han er stærk selvom han ikke helt stoler på den venstre hånd, han lever som fisker i tæt samspil med naturen – og så er han ulykkelig.
Hans kone er død, og fordi han er draget på havet fra det lille fiskerleje på Cuba uden at få noget på krogen 84 dage i træk, har han mistet den dreng, der ellers skulle hjælpe ham med fangsten. Faktisk lever han mest på anden hånd ved at følge den store Joe DiMaggios bedrifter for New York Yankees. Om natten drømmer han om løverne. Da han var ung sømand, så han dem på Afrikas strande, og han længes efter den verden, han for længst har lagt bag sig.
Selvfølgelig får han en fisk på krogen, og selvfølgelig er det den største fisk, han nogensinde har set. Han må kæmpe med den i dagevis, og mens de kæmper føler han sig mere og mere knyttet til det store, smukke dyr. Her har han endelig en chance til at bevise sin mandighed en sidste gang. Problemet er bare at få fisken med hjem – der er ikke plads i båden, og snart kommer hajerne…
Jeg læste Den gamle mand og havet for nogle år siden, så jeg vidste, hvordan den ender. Det gjorde det tydeligere, hvor håbløst Santiagos projekt er, og at han godt ved det. Han ved, at han kun kan dræbe fisken med sin harpun, og han ved, at hajerne vil lugte blodet. Alligevel bliver han ved, fordi han elsker kampen med fisken, og fordi det ikke ligger i hans natur at give op.
Det er let at se paralleller til Moby Dick, men her får vi også fortællingen om, hvad der sker, når det store dyr er besejret. Det er en skuffelse. Så snart dyret er dræbt, er dets storhed væk, og tilfredsstillelsen ved trofæet kan aldrig måle sig med jagtens spænding.
Jeg hørte bogen som lydbog, og Viatone har haft en heldig hånd med valget af oplæser. Dan Schlossers dybe, melodiske stemme passer perfekt til bogens univers.
Mest om bøger 
2 kommentarer til “Den sidste kamp”