Anmeldelser · Europæiske perler · Klassikerhjørnet

José Saramago: Stenflåden

Nogle bøger er nemme at skrive om eller bare at danne sig en mening om – god eller dårlig. Andre bøger er mere end almindeligt svære at få hold på. Hvad handler de egentlig om? Og hvad betyder det?

Stenflåden - forside

Stenflåden hører til den sidste kategori. Grundideen er for så vidt enkel nok: Saramago forestiller sig, at den iberiske halvø river sig løs fra Europa og driver ud mod Azorerne. Samtidig har fem mennesker uafhængigt af hinanden oplevet mystiske hændelser – en har med en kæp tegnet en streg, der ikke kan fjernes, en anden føler hele tiden jorden ryste under sig osv. – og sammen drager de ud på en rejse for at finde meningen med det hele.

Vi befinder os altså på den magiske realismes bane, og samtidig har romanen klare postmoderne træk. Forfatteren træder f.eks. frem med jævne mellemrum og kommenterer, hvorfor han springer episoder over for ikke at kede læseren. De magiske elementer bruges ikke til at skabe uhygge. De er mere udløbere af Saramagos grundlæggende greb: Stenflådens løsrivelse. Det helt igennem urealistiske udgangspunkt bruges til at sætte forfatterens og læsernes fantasi fri: Hvad nu hvis…

Det bliver en anledning til at diskutere Spaniens og Portugals tvetydige forhold til det Europa, som landene netop var blevet en del af, da romanen udkom i 1986. De politiske og sociale omvæltninger i 1970’erne skinner også igennem, og de usædvanlige begivenheder er med til at udviske sociale skel og normer. Der er jo ingen grund til at begrænse kærligheden, når den mulige katastrofe alligevel lurer længere fremme…

José Saramago
Portugals store forfatter fik Nobelprisen i 1998

Romanen var lidt tung at læse – lange replikskifter er samlet i hele afsnit kun adskilt af kommaer. Men jeg følte mig godt underholdt. Vi hører selvfølgelig om myndighedernes gøren og laden, men fokus er på de fem almindelige menneskers usædvanlige oplevelser. Det er nærmest en roadmovie på skrift, garneret med lovlig mange filosofiske og litterære henvisninger.

Alt i alt er jeg glad for at have læst bogen. Jeg kan godt se, hvorfor den regnes som et hovedværk, selvom jeg ikke selv var vildt begejstret.

Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s