Anmeldelser · Nordlys - bøger fra Norden

Morten Strøksnes: Havbogen – eller kunsten at fange en kæmpehaj fra en gummibåd på et stort hav gennem fire årstider

At genfinde forbindelsen til havet

Egentlig er historien såre simpel. Fortælleren, der er identisk med forfatteren, rejser fire gange til Skrova ved Vestfjorden i Nordnorge, hvor han sammen med vennen Hugo Aasjord har sat sig for at fange en grønlandshaj. De fire rejser svarer til de fire årstider i undertitlen, og hver gang tager de to mænd ud på havet med mere eller mindre ubehagelig madding for at se, om de kan få en haj til at bide på.

Morten Strøksnes: Havbogen - forside

Men bogen er meget andet end det. Hugo er kunstner, men han er også ud af en gammel fiskerslægt, og han drømmer om at genoplive den gamle fiskestation på Skrova, som er blevet udkonkurreret af det industrielle fiskeri, der opererer fra større havne og er med til udpine fiskebestandene. Måske ryster naboerne lidt på hovedet af det, men da Hugo inviterer til sommerfest vælter det ind fra de omliggende øer. Interessen for det traditionelle fiskeri og områdets historie har en bred klangbund.

Det er lidt svært at sige, hvorfor Strøksnæs er så optaget af at fange en haj. Måske handler det om hans fascination af havet, som han har svært ved at finde en udvej for. Her bliver projekt grønlandshaj den begrundelse, han har brug for at rejse fra familien derhjemme og bruge tid på vandet sammen med Hugo. I hvert fald er interessen for havet bred og dyb, og Strøksnæs formidler dygtigt sin fascination.

Der er essays om menneskets forhold til havet, og om de angreb på skibe fra kaskelothvaler, der inspirerede Herman Melville til Moby Dick. Der er tekster om de fantastiske mængder af endnu ukendte væsener, der findes i de dybe have. Der er tekster om menneskets liv med havet, om stanken fra en hvalfangerkoloni, om historien bag italienernes passion for tørfisk, der gennem århundreder er blevet eksporteret fra Norge til Sydeuropa.

Der er også historien om et venskab mellem mænd. Hugo og Morten arbejder sammen og taler sammen, men forholdet er tættest, når de sidder tavse i båden, kaster den stinkende madding overbord og lader en slagterkrog på en jernkæde følge efter for at få haj på krogen. Eller når de bare sejler afsted mod Skrova, mens de ser vejret skifte og havets farve forandre sig.

Havbogen er ikke missionerende, men den er selvfølgelig også drevet af moderne bevidsthed om klima og miljø, og netop derfor rummer den også en dobbelthed. Hvorfor genopdage naturen ved at fange en grønlandshaj bare for sjov – de aner jo ikke, hvad de skal bruge den til? Hvorfor beklage plastik i hvalmaver og så smide et råddent kohoved overbord i en affaldssæk? I det hele taget er længslen efter tradition tvetydig, for den hvalfangst, der var på nippet til at udrydde adskillige arter, var jo også et traditionsbundet erhverv.

Det skal ikke tage noget fra bogen, som var fascinerende og interessant læsning for en landkrabbe som mig. Mortens og Hugos mission er ikke en desperat og ensom kamp for føden som Santiagos i Den gamle mand og havet, for de har jo hinanden og dybest set ikke behov for at lykkes med jagten. Derimod kæmper de for den selvfølgelige forbindelse til naturen, som det moderne menneske har tabt, og tager man med på rejsen, er der betydelig risiko for, at blive smittet med fascinationen af havet.

En kommentar til “Morten Strøksnes: Havbogen – eller kunsten at fange en kæmpehaj fra en gummibåd på et stort hav gennem fire årstider

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s