Anmeldelser · Billeder med ord - ord med billeder · Fra den vide verden

Brian K. Vaughan og Fiona Staples: Saga vol 3

Rumopera i tomgang

Tredje bind i serien om Marcos og Alanas forbudte kærlighed havde svært ved at fange mig. Der forsat fokus på en række parallelle historier, men der er også stadig noget kunstigt over konflikterne. Tegningerne er flotte men maskinelle, og jeg sad tilbage med en fornemmelse af en forfatter, der arbejder efter en tjekliste af ”voksne” temaer, som ikke rigtigt passer til seriens ramasjang.

Brian K. Vaughan og Fiona Staples: Saga vol 3 - forside

Tre forskellige spor folder sig ud i dette bind. I den første kommer Alana, Marco, datteren og hans mor til forfatteren og kyklopen Heist, som Alana mener at kunne spejle sin egen historie i. Det viser sig snart, at det især er Marcos mor, der får en tæt forbindelse til den fordrukne men også interessante ungkarl på den fjerne planet. Imens diskuterer Marco og Alana kønsroller og taler om, hvordan de skal indrette deres fremtid sammen. Alana insisterer også på lidt oralsex, for det er jo en tegneserie for voksne…

I det andet spor er Viljen, slavepigen og Marcos ekskæreste havnet på en mystisk planet. Viljen ser syner af Stilken, mens pigen stille og roligt finder sammen med lyve-katten. De er gode for hinanden, og mens Viljen overveje at trække sig tilbage, drømmer Gwendolyn om hurtigst muligt at komme videre i sin jagt på Marco og hans nye familie, der stadig fylder hende med væmmelse.

Endelig er der en ny fortælling om en journalist og en fotograf, der har fået nys om Marco og Alana. De besøger hendes fars nye kone på hjemplaneten, men efterhånden som de kommer på sporet af, at der er tale om en kærlighedsaffære og ikke en kidnapning prøver de også at få en officiel kommentar. Det skulle de nok ikke have gjort, for de to regeringer er som omtalt i de tidligere bind desperat optaget af fastholde fortællingen om racernes nedarvede had.

De mystiske robot-mennesker i gammeldags tøj og med TV-ansigter dukker også op i et par sekvenser, og tingene eksploderer, da en af dem opsøger Heist, fordi han har mistanke om, at Marco og Alana er der.

Jeg opfattede bind 2 som en lille fremgang i forhold til bind 1, fordi de mange personer var ved at være introduceret, og der derfor var mere overskud til at fokusere på at udvikle historien. Den oplevelse havde jeg ikke denne gang, hvor det mere føltes som om Vaughan har en plan om at introducere samtlige af tidens temaer et efter et. Denne gang var det så kønsroller og homoseksualitet, og det er jo alvorligt nok, men det hele virker for skematisk og i stigende grad uinteressant.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s