Halfdan Pisket: Dansker

Endelig hjemme

Så er jeg nået til tredje del af Piskets Dansker-trilogi, og ligesom i de to første bind, præsenteres konklusionen i titlen. I første bind fik vi historien om faderens opvækst på grænsen til Armenien, hvor han endte som Desertør efter en forfærdelig tid i det tyrkiske militær. I andet bind rejser han til Danmark, hvor han prøver at klare sig igennem med hårdt arbejde men ender som en udstødt kriminel, der som en anden Kakerlak nægter at lade sig holde ned. I tredje og sidste bind får vi rejsen til det danske statsborgerskab, som også betyder, at James Pisket for første gang i 40 år føler sig hjemme.

Inden da skal han gå meget (mere) igennem. Historien starter, hvor andet bind slutter. James har besluttet, at han vil slå sig igennem, og det lykkes. Mens Jobcenteret holdes på afstand med snak, etablerer han en lukrativ forretning som hashhandler på Christiania. Han arbejder sammen med den tyrkiske bagmand Søndag, og i en årrække går det godt. Faktisk er Christiania lidt et paradis for ham, for der er gode muligheder for at tjene penge – at det er svært at gøre dem hvide og betale skattegæld med dem er en anden sag – og miljøet er ikke så råt. Da han flytter ind derude, får han lidt ro på og virker mindre påvirket af ungdommens traumer.

Men det er selvfølgelig stadig nervepirrende at have en formue ude af svømme med nye partier hash, og boremaskinen bruges flittigt, når pengene skal gemmes væk under gulvbrædderne. Men det er ikke hans eneste bekymring. Efter et stykke tid får han kontakt til Arla og børnene igen. Hun er psykisk ude i tovene, og det bliver kun værre af hendes nye kæreste Flemming, der er voldelig og holder familien i et jerngreb.

Samtidig bliver narkomiljøet på Christiania stadig mere voldeligt. Rockerne rykker for alvor ind, så det bliver sværere og sværere at operere for sig selv. Ikke nok med det. De mange opgør mellem rockergrupperne tiltrækker også politiets opmærksomhed. Joshua er hos ham, da de stormer lejligheden en nat, og det forudsigelige resultat bliver en psykisk nedbrydende isolationsfængsling og en fængselsstraf for hashhandel.

Men på sin vis er fængselshistorien også en fortælling om rehabilitering. James er nået til vejs ende med sin kriminelle løbebane, og i stedet for at falde tilbage i de gamle mønstre slår han sig til ro, begynder endelig på systematisk danskundervisning og får et godt forhold til de efterhånden voksne børn.

Dansker er det bedste bind i trilogien, og de to andre var bestemt ikke dårlige. Efterhånden som vi nærmer os nutiden bliver historien mere stringent, og den tendens til gentagelse, der uundgåeligt præger en fortælling om et helt liv, er ikke nær så udpræget her.

Fortællestilen er fortsat lakonisk, og på ni ud af ti billeder ser James tavs og trist ud i de sort-hvide omgivelser. Det kan næppe være anderledes med det barske liv, han har levet, men der er stadig noget befriende over den mere optimistiske tone i de sidste kapitler. Jeg tror faktisk, at det ville have understreget det tragiske element yderligere, hvis der undervejs var gjort lidt mere ud af de gode stunder.