Anmeldelser · Nordlys - bøger fra Norden

Helga Flatland: Bliv hvis du kan, rejs hvis du må

Det handler egentlig ikke om krigen

Som Danmark oplevede Norge tab på deltagelsen i krigen i Afghanistan. Det er udgangspunktet for Helga Flatlands roman fra 2010, hvor barndomsvennerne Tarjei, Bjørn, Trygve og Kristian sammen melder sig til udstationering. De tre af dem bliver dræbt af en vejsidebombe, men det er ikke konfrontationen med Taleban, der er omdrejningspunktet. Det er drengenes opvækst og den lille bygd de kommer fra – de fire drenge var de eneste i deres årgang i skolen – der fortælles om.

Helga Flatland: Bliv hvis du kan, rejs hvis du må - forside

Bogen er delt i fire næsten lige store dele. Hver del er opkaldt efter sin fortæller og giver hver sit blik på drengenes liv og død. Den første og den sidste del er de to bedste. Her er det Tarjei og Trygve, der fortæller om, hvordan det var at vokse op i et lille samfund, hvor alle kender alle. Tarjei er dygtig til alt, men han længes efter at få lov til at gøre det, han gerne vil. Faren forventer nemlig, at han skal overtage gården, når han bliver voksen, og den tabte drøm om medielinjen på gymnasiet er ikke hans eneste problem. En jagtulykke er tæt på at koste en af naboerne livet, og det kaster en skygge over hans ungdomsår. Han er så desperat for at komme væk, at han glæder sig til rekruttiden og selv søger videre ind på Hundeskolen og til Afghanistan.

Trygve er følsom og intelligent, men han er også hele tiden lidt uden for. De andre drenge tolererer ham, men han er ikke rigtigt venner med nogen af dem. Det er meget tydeligt, når der kun er fire drenge i klassen – men når der er så få, kan de andre trods alt ikke helt ignorere ham, og drengene står alligevel sammen, når de skal til gymnasiet i nabobyen. Sin homoseksualitet når han aldrig at få sin familie fortalt om før afrejsen fra Gardermoen.

Anden del fortælles af Tarjeis nabo, Jon Olav, og tredje del af hans mor Karin. Jon Olav er en træmand, der ikke orker sine naboer, selvom han selvfølgelige stiller op, da ulykken rammer, og som egentlig kun føler sig set af sin kone Ingrid. Sønnen Sigurd, der er to år ældre end de fire kammerater, er blevet helt fremmed for ham. Jon Olav henter ham hjem, da meddelelsen om dødsfaldene kommer, men han har svært ved at forstå, hvorfor Sigurd bliver SÅ hårdt ramt af tabet, og mens Ingrid og Sigurd finder sammen om Sigurds problemer, så rystes der kun på hovedet af Jon Olavs forslag om at gøre noget i stedet for at ligge på værelset hele dagen.

Karin fortæller om sin forelskelse i Tarjeis far Hallvard, og om de vidt forskellige oplevelser med at få børn. Hvor den førstefødte Julie var en eksplosion af glæde og genkendelse, kan hun slet ikke knytte sig til Tarjei. Hun føler intet for ham og kan knap nok tage sig sammen til at give ham mad. Det er en voldsom fødselsdepression, som lægen Ragnhild først langsomt opdager – og det bliver aldrig klart, om resten af familien opdager, at der er noget galt. Heldigvis er der kærlighed og opmærksomhed nok, selvom man kan spekulere over, om det er grunden til, at Tarjei har så svært ved at skuffe sin far.

Bliv hvis du kan, rejs hvis du må er fire tæt forbundne portrætter af fire mennesker og en lille norsk bygd fra 1980 og et kvart århundrede frem, og selvom udgangspunktet er de tre unge mænds død, så er det kun Jon Olavs fortælling, der har tiden efter dødsfaldene som sit omdrejningspunkt. Bogen er velskrevet og letlæst men personerne er måske også vel typiske. Jeg vil mest huske drengenes fortællinger.

En kommentar til “Helga Flatland: Bliv hvis du kan, rejs hvis du må

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s