Om det at læse

Årets bedste læseoplevelser 2018

Den litterære selvangivelse

Som læseår betragtet blev 2018 stort set som 2017. Jeg læste igen 62 skønlitterære værker, og der var masser af fremragende bøger imellem. Planen er – også i år – at lave en top-3 over de bedste bøger i fire kategorier (nyere dansk, nyere udenlandsk, klassikere og graphic novels / tegneserier) men i år har jeg også designet en ny kategori og givet den betegnelsen ”andet”.

Det er også i år blevet til flest i kategorien klassikere, men generelt er der en fin fordeling:

Nyere dansk: 13
Nyere udenlandsk: 14
Klassikere: 19
Graphic novels: 9
Andet: 7

Kategorien Andet dækker over et par meget forskellige krimier (hvor En forskers død har sat de mest varige spor), en udmærket digtsamling (jeg bør læse flere digte), yderligere to skuespil i mit læs-alle-shakespeares-skuespil-i-den-nye-oversættelse projekt (komedierne er bare ikke så læseværdige som tragedierne) og et par rene nostalgilæsninger: Den hviskende mumie var et ikke særligt uhyggeligt gensyn med De tre Detektiver, og Styrke 10 fra Navarone var et underholdende gensyn med Alistair MacLeans træmænd.

Ellers er min læsning kommet vidt omkring. Tidsmæssigt strækker værkerne sig fra 1500-tallets England til i år, og geografisk fra Sydkorea til Sorø. Jeg har mødt fremragende nye forfattere, jeg skal læse mere af, og jeg har udvidet kendskabet med gamle favoritter. Sprogligt har de fleste værker oprindeligt været udgivet på dansk eller engelsk, men programmet har også omfattet bøger skrevet på tysk, japansk, ungarsk, fransk, russisk, italiensk, islandsk og norsk.

Årets bedste læseoplevelser, nyere dansk litteratur
1. Helle Helle: de
2. Iben Mondrup: Karensminde
3. Anne Marie Løn: Sent bryllup

Når jeg kigger listen med danske bøger igennem, så er det tydeligt, at det især er de lidt ældre forfattere, der har sat varige spor, mens nogle af de seneste års mest hypede bøger enten skuffede eller bare ikke sagde mig så meget. Jeg er glad for at have læst Buemundet guitarfisk, Solar og Mado, men jeg blev ikke overbevist om, at de repræsenterer fremtidens litteratur.

Til gengæld var jeg vild med Helle Helles nye bog, der smukt og præcist skildrer en usikker ungdom med et alt for tidligt tab af en forælder. Karensminde og Sent bryllup havde jeg svært ved at slippe, men jeg vil også fremhæve Hanne Reintofts Nu er det længe siden. Det er ikke stor litteratur, men det er god historiefortælling om en vigtig del af Danmarkshistorien

Årets bedste læseoplevelser, nyere udenlandsk litteratur
1. Donna Tartt: Stillidsen
2. Han Kang: Vegetaren
3. Harry Mathews: Cigarettes

Her var der meget godt at vælge imellem. Norsk litteratur er fantastisk i disse år, og både Linn Ullmanns ikke-krimi Det dyrebare Helga Flatlands kollektivroman Bliv hvis du kan, rejs hvis du må imponerede mig på hver deres måde. Mit første møde med Ishiguro, Kunstner i den flydende verden, var også en fornøjelse.

Men valget faldt altså på Donna Tartts Stillidsen, der er en imponerende skildring af tab og opvækst, men også et dyk ned i kunsthåndværkets og kunstens forløsende kraft. Forløsning er der ikke meget af i Vegetaren, hvor en beslutning om ikke at spise kød bliver starten på en fuldstændig psykisk nedsmeltning for Yeong-hye. Endelig har jeg valgt at fremhæve Harry Mathews kollektivroman fra 1987. På overfladen var den slet ikke min kop te, men det var en overraskende og givende oplevelse at læse den.

Årets bedste læseoplevelser, graphic novels og tegneserier
1. Halfdan Pisket: Danskertrilogien
2. Alan Moore: Saga of the Swamp Thing Book 4 & 5
3. Kaoru Mori: Bride’s Story vol 1

Tegneserierne har jeg svigtet lidt i år, og de har heller ikke budt på de helt store oplevelser. Jeg er glad for, at jeg endelig fik læst Halfdan Piskets trilogi. Det er en storslået skildring af hans fars voldsomme ungdom i Tyrkiet og svære vej ind i det danske samfund, men til tider bliver det også FOR sort og med lidt for mange gentagelser. Både Swamp Thing og Bride’s Story er serier, men de befinder sig vidt forskellige steder. Alan Moores serie nærmer sig sin afslutning, og selvom det stadig er godt, så er der blevet længere mellem snapsene. Moris er derimod ved at starte op, og foreløbig er jeg begejstret og ser frem til mere.

Årets bedste læseoplevelser, klassikere
1. Francoise Sagan: Bonjour Tristesse
2. Fjodor Dostojevskij: Idioten
3. Wilkie Collins: The Moonstone

Uha, her bliver det for alvor svært. Hvis du får chancen, så skal du selvfølgelig også læse Soldatens hjemkomst af Rebecca West, for krigstraumer er desværre så aktuelle som nogensinde. Religiøs fanatisme er vi heller ikke sluppet for, så hvorfor ikke læse Flannery O’Connors Voldsmænd river det til sig, der som en moderne græsk tragedie leder til sit uundgåelige slutpunkt. Og så er der Philip K. Dicks og Hermann Hesses meget forskellige fremtidsvisioner i Drømmer androider om elektriske får og Glasperlespillet

Men valget er faldet på nogle andre værker. Sagans skandaleskabende klassiker var en overraskende og bekymrende bog om ung seksualitet, jalousi og tab af uskyld under Sydfrankrigs brændende sol. Idioten var også et psykologisk dybdestudie, og som altid hos Dostojevskij lurer det rablende vanvid lige under den civiliserede overflade. Og så var The Moonstone en behagelig overraskelse. Det vidste sig nemlig, at den første engelske krimi om en forsvunden diamant også er en af de bedste.

Nå, vi skal jo til det. Hvad var årets bedste læseoplevelse på tværs af sprog og genrer? I sidste ende måtte valget falde på:

Donna Tartt: Stillidsen - forside

Stillidsen af Donna Tartt

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s