Velskrevet thriller
De sidste år har jeg ikke læst mange krimier. Jeg har stadig kun gode minder om Dan Turells Mordserie, og jeg var med på de første bind af Elsebeth Egholm, Liza Marklund og Sara Blædel, men på et tidspunkt blev jeg træt af krimiserierne. De var for dårligt skrevne, mordene blev mere og mere brutale, og som regel bundede de mærkværdige traumer med flere årtier på bagen.
Så det var en fornøjelse at læse denne klassiske engelske kriminalroman med politiinspektør Adam Dalgliesh. (Det er 10. bind i serien, men kun det tredje jeg har læst.) Her er alt det, som en god krimi skal have: Et interessant miljø, nuancerede personer, en god mordgåde og en opklaring, der er værd at følge.
Miljøet er advokatmiljøet i London. Venetia Aldridge er en fremragende forsvarsadvokat, der har en særlig interesse i strafferet, selvom pengene er større andre steder. I den første tredjedel af bogen bruger hun sine evner til at forsvare Garry Ashe, der er anklaget for et brutalt mord på sin tante. Det lykkes at drage tvivl om en central vidneforklaring, men efter frifindelsen går hendes tilværelse snart i opløsning. Ashe dukker op igen som kæreste til datteren Octavia, og på kontoret spidser intrigerne også til. Chefen er på vej på pension, og hvis Venetia kommer til at tage over, vil det betyde ubehagelige forandringer for mange. Dertil kommer en forsmået elsker, en eksmand og en stribe klienter fra et langt liv som advokat.
Der er kort sagt masser af mistænkte, da Aldridge bliver fundet død på sit kontor en tidlig morgen. Dalgliesh og hans team kommer på sagen, og selvom arbejdet afdækker endnu flere motiver og identificerer nye mistænkte, så kniber det med at finde det afgørende gennembrud. Metodisk afdækker de en del af samfundet, der på overfladen er respektabelt, men hvor stærke ambitioner og personlige tragedier også giver mange god grund til at frygte en afsløring. Fordi vi i starten er kommet ganske tæt på Venetia, så er det efter endt læsning også tydeligt, at politiet langt fra får afdækket alle hemmelighederne.
Mord er måske det største menneskelige tabu, og derfor vil det altid være fascinerende. Når krimien formår at bruge denne grundlæggende fascination til at tage læseren med ind i nye miljøer, og når den samtidig holder fast i både håndværk og litterære ambitioner, så er vejen banet for gode bøger. Alt dette formår P.D. James i En form for retfærdighed.
Mest om bøger 