Anmeldelser · Politik og samfund

Caroline Howard Grøn, Hanne Foss Hansen og Mads Bøge Kristiansen (red): Offentlig styring. Forandringer i krisetider

Grundbog i styring

Styring fylder meget i debatten om den offentlige sektor – og med god grund. Det er jo et grundlæggende demokratisk princip, at politikerne bestemmer, hvordan den offentlige sektor skal fungere, og hvilke ydelser den skal stille rådighed for borgerne. Det princip kan de fleste være enige om, men det betyder ikke, at det er nemt at leve op til. Folkeskolereform og førtidspensionsreform er bare to nylige eksempler på, at virkeligheden ikke automatisk indretter sig efter intentionerne i nye politiske beslutninger.

Offentlig styring. Forandringer i krisetider - forside

Det er først og fremmest de offentlige ledere, der har ansvaret for, at styringskæderne hænger sammen, og derfor er styring et centralt element i diverse lederuddannelser. ”Offentlig styring. Forandringer i krisetider” er inspireret af forfatternes forskning og undervisning på bl.a. MPG-uddannelsen. Det er primært en lærebog, der kombinerer introduktion til klassiske styringsteorier med analyser af de nyeste tendenser på området, herunder ikke mindst de løbende tilpasninger som følge af opbremsningen i det offentlige forbrug efter finanskrisen.

Efter en overordnet præsentation af styrings- og kriseteorier vender bogen sig i del II mod de særlige betingelser for offentlig styring og bogens definition af begrebet: ”Ved styring forstås således social påvirkning af individer, organisationer og organisationsfelter, der sigter mod at understøtte eller ændre adfærd enten direkte eller indirekte gennem regler, viden, økonomiske ressourcer, interaktion, normer eller legitimitet.” (s. 83)

Det er jo en rummelig definition, og der gives ikke ét bud på god styring eller én løsning på den offentlig sektors styringsproblemer. Det ville også være i modstrid med lærebogsgenren, hvor den studerende skal præsenteres for forskellige teoretiske og metodiske tilgange. Teorierne spænder lige fra det instrumentelle perspektiv, hvor det primært handler om at opstille den rette styringskæde, til ”kaosperspektivet” hvor troen på objektiv viden og rationalitet er så begrænset, at lederens primære rolle er at navigere i modstridende krav og sørge for, at medarbejderne får tid og rum til at eksperimentere og udvikle nye løsninger.

Disse kapitler er grundlæggende viden, men de følges heldigvis op af mere diskuterende kapitler, hvor der fokuseres på teoriernes opfattelse af de borgere og medarbejdere, der udsættes for styring, og hvor forfatterne kigger nærmere på det rette styringsmix og de risici for styringsfejl, der er bundet til alle systemer. Hvis bogens forfattere bekender sig til en bestemt tilgang, så er det til en ”pragmatisk mellemposition” hvor den enkelte leder og organisation har ansvaret for at sammensætte den rette balance mellem styringstiltag fra de forskellige skoler.

I tredje del skifter fokus fra styring i almindelighed til analyser af konkrete styringstiltag efter finanskrisens start. Det gælder så forskellige emner effektiv administration i staten, budgetloven som et nyt styringsparadigme, resultat- og effektivitetsstyringen, der er i vækst, og helt konkrete forsøg på at rulle effektstyring ud over børnehaverne i Frederiksberg Kommune. Analyserammen er primært institutionel teori, hvor der skelnes mellem inkrementel udvikling og stibrud på den ene side og mellem pludselige og gradvise forandringer på den anden side. Det er selvfølgelig altid en udfordring at identificere fællestræk på tværs af en relativt lille række konkrete analyser, men nogle konklusioner står alligevel tydeligt frem: Det vigtigste fællestræk er tendensen til centralisering, stordrift og standardisering – til gengæld er der kun sjældent tale om egentlige stibrud. I de fleste tilfælde bygges der videre på tidligere tiltag og på tendenser, som rækker tilbage før finanskrisen.

Det er ikke nemt at gøre en lærebog underholdende. Der er simpelthen for meget stof, der skal introduceres, og for stor en forpligtelse til at give en fair gennemgang af alle vigtige teoretiske tilgange, og det gør det svært at skære stoffet skarpt til. Det er en grundbetingelse, og forfatterne løser opgaven godt med en veldisponeret og nuanceret introduktion til de mange problemstillinger og dilemmaer, som offentlige ledere på alle niveauer står over for. Analyserne i den sidste del er lidt mere ujævne i tema og kvalitet, men de er alligevel med til at illustrere og uddybe tilgangene til offentlig styring.

3½

Skriv en kommentar