Anmeldelser · Billeder med ord - ord med billeder

Tegn eller dø

Gimmick bliver bogudgivelse

Man skal ikke deltage i mange tegneseriearrangementer, før man støder ind i programpunkter, hvor to tegnere skal konkurrere med hinanden om at lave den bedste / sjoveste / mest originale tegning på tid. Det er altid fascinerende at se, hvordan tegnerne spontant og lynhurtigt kan forvandle stikord til genkendelige og spøjse resultater. Det hele er selvfølgelig bare for sjov og skal ikke sammenlignes med de gennemarbejdede værker i blade og albums.

Tegn eller dø - forside

Og så alligevel. I Tegn eller dø har Steffen Maarup samlet 16 fremtrædende danske tegnere. Her er Rikke Bakman, Rikke Villadsen, Philip Ytournel, Peter Snejbjerg, Thomas Thorhauge og de fleste andre, der var noget ved musikken, da bogen udkom i 2010. Tegnerne duellerer to og to på våben udstukket af Maarup, og her fejler fantasien heller ikke noget. Det er lige fra klassiske valg som slagsværd og fleuret til deciderede mærkelige påfund som kyllinger og xylofon.

Derefter duelleres der indtil den ene er nedkæmpet / død, så en vinder kan udråbes og gå videre til næste runde. Til slut kåres en samlet vinder. Hvordan det foregår i praksis fremgår ikke direkte, men jeg går ud fra, at en tegner har udfyldt den ene halvdel af tegningen med et udspil, som den anden så tegner færdig og sender første halvdel af den næste retur.

Tegnerne er heldigvis med på spøgen. Mange dueller er sjove, og det fungerer overraskende godt med to meget forskellige tegnestile på samme tegning. Om det er meningsfuldt at lave en spøjs ide om til en bog kan diskuteres. Jeg hyggede mig, men det var så det.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s