Romantisk komedie blandt de superrige
Suzy og Nick har meget tilfælles: De er unge, intelligente, og så driver de rundt blandt et internationalt jetset, hvor alle har penge i stakkevis, men hvor tilværelsen mest består af en konstant jagt på adspredelse i form af forbrug, rejser og intriger. Den slags ressourcer har Suzy og Nick ikke. Til gengæld er de godt selskab, og det er deres adgangsbillet til en mere luksuriøs tilværelse som henholdsvis anstandsdame og almindeligt intellektuelt krydderi.
For at være sammen kaster de to sig ud i et socialt eksperiment: De bliver gift med den eksplicitte aftale, at de kan sige ægteskabet op og rykke videre, hvis der dukker bedre tilbud op. Planen er så at leve af bryllupsgaverne – kun kontanter, selvfølgelig – på skift i de rige venners huse rundt omkring i Europa. Tanken er, at ideen er så mystisk, at alle vil stå i kø for at lægge hus til og følge med i, hvordan det går. Første stop er en hyggelig villa ved Como-søen, og umiddelbart ser det hele ud til at flaske sig.
Og så alligevel ikke. Som i enhver god romantisk komedie er der noget at overvinde for at opnå lykken. Da de drager videre til Venedig, hvor de skal bo hos Suzys veninde Ellie Vanderly, begynder tingene at blive indviklede. Ellie har fået en ny elsker, og denne gang bliver Suzy trukket med ind i bedraget. Ikke nok med at datteren Clarissa er efterladt til almindeligt opsyn, der ligger også en stak nummererede kuverter til ægtemanden, som hun bliver bedt om at poste.
Suzy bryder sig ikke om det, og hun kan slet ikke fortælle den principfaste Nick om arrangementet, men på den anden side er det jo heller ikke så lige til at afslå. Dels er Ellie allerede væk, dels er det svært at afvise en tjeneste, når veninden har stillet et palæ med tjenestefolk og forplejning til rådighed, som man ellers aldrig kunne komme i nærheden af. Fuld af modvilje gør Suzy som hun er blevet bedt om, og dermed er kimen lagt til den uenighed med Nick, der skal teste, hvor stærk deres kærlighed egentlig er.
Wharton har skrevet en romantisk satire om det overfladiske liv blandt den meget rige overklasse, men hun skildrer det med nuancer. Det er tydeligt, at Nick og især Suzy er tiltrukket af den frihed, den luksus og den mulighed for at dyrke smukke ting, der følger med velstanden, og venne-gruppen er heller ikke skåret over en kam. Der er familien Fulmer, der lever beskedent i håbet om at manden slår igennem som kunstmaler og konen som musiker, der er Streff, som nok er britisk overklasse, men som også kan se igennem spillet, der Nelson Vanderlyn, der i virkeligheden elsker sin familie højt, selvom det er frygteligt umoderne, og så er der familien Hicks, der har tjent så mange penge i Amerika, at de ikke er til at ignorere, selvom de tydeligvis ikke forstår de sociale koder. Til gengæld interesserer de sig reelt for videnskab, kunst og kultur, frem for som en undskyldning for at mødes med andre rige mennesker.
Jeg var ret begejstret for bogen. Der er bid i Whartons satiriske pen, men den er drevet af indsigt og nysgerrighed over for de særlige udfordringer tilværelsen byder de meget rige og for den tiltrækningskraft det uvægerligt har på folk med færre ressourcer. Og så er det en god romantisk historie om kærlighedens veje og omveje.
Mest om bøger 