Thriller med utroværdig fortæller
Som mange andre pendler jeg med tog, og selvom meget af tiden går med at læse eller tjekke mails, og selvom det meste bare er lollandsk landskab, der passerer forbi, så er der nogle huse og kendetegn, jeg altid lægger mærker til. Sådan har mange pendlere det garanteret, og det er den oplevelse Hawkins tager udgangspunkt i og skaber genkendelighed med i The Girl on the Train.
Rachel Watson kører hver dag fra Ashbury til London, og hver dag holder toget for rødt lys i Witney, så hun fra sin faste plads kan kigge ind i baghaven på et bestemt hus. Her bor et ungt par, som hun idealiserer og engagerer sig i lige indtil en fredag, hvor hun ser kvinden kysse en anden mand. Huset ligger på en gade, der ikke er helt tilfældig for Rachel: Hendes eksmand Tom bor med sin nye kone, Anna, og lille datter et par huse længere nede af vejen. Lørdag drikker Rachel sig fuld og tager til Witney, måske for at tale med Tom. Hun ved det ikke, for hun vågner søndag med blackout, blodige sår og en bule i panden. Mandag læser hun i avisen, at Megan, kvinden hun har set kysse en anden mand i sin baghave, er forsvundet.
Rachel er prototypen på en utroværdig fortæller. Hun virker ikke ærlig, heller ikke over for sig selv, og så er hun alkoholiker. Det blev hun inden skilsmissen, men det er kun blevet værre efterfølgende, for hun er fortsat besat af Tom og kan slet ikke komme videre. Hun har lejet et værelse hos veninden Cathy, der ser misbilligende på hendes druk, og hun kører hver dag til London, selvom hun blev fyret fra sit arbejde for flere måneder siden, fordi hun drak sig fuld og skabte sig til en frokost med en kunde. Så er der det sorte hul i hukommelsen om den lørdag aften, hvor Megan forsvandt.
Under alle omstændigheder kan hun ikke holde sig ude af sagen. Hun går til politiet, der lytter til hendes historie men tydeligvis opfatter hende som et upålideligt vidne, og hun begynder at efterforske sagen på egen hånd. Hun opsøger Scott, Megans sørgende eksmand, hun bliver ved med at ringe til Tom, selvom hun er på nippet til at få et polititilhold, og hun opsøger den elsker, hun så i Megans arme om fredagen.
Historien fortælles overvejende af Rachel, men der er også en del kapitler med Anna og især med Megan som fortæller. Megans kapitler starter et års tid i forvejen, hvor hun en kort overgang var babysitter for Tom og Anna, så vi lærer hendes baggrund af kende, mens Rachel efterforsker hendes forsvinden.
The Girl on the Train er en effektiv thriller. Den tager en situation, som mange læsere kan genkende, og så bygger den en kompleks historie op om den. Alle personerne har en glat overflade og dybe hemmeligheder, så der er noget at bygge på, når det mistænksomme søgelys retter sig mod dem på skift. Der er også nogle usandsynlige sammentræf, og nogle af Megans hemmeligheder skjules måske lidt for behændigt i hendes kapitler.
Det ændrer ikke på, at bogen er spændende, og skildringen af Rachels alkoholproblem virkede realistisk. Som Cathy får man lyst til at skrige ”Så tag dig dog sammen!” og Rachel ved det godt – hun kan bare ikke.
Mest om bøger 