Anmeldelser · Nyere dansk

Kim Leine: Afgrunden

Fortabt i krigens rædsler

Ib og Kaj Gottlieb er tvillinger og født lige før år 1900. Da borgerkrigen mellem de røde og de hvide bryder ud i Finland i 1918 melder de sig som frivillige under den konservative general Mannerheim, og det bliver en både voldsom og livsforandrende oplevelse. Selvom den største del af bogen foregår i mellemkrigstiden, så er det i virkeligheden først under besættelsen, hvor de begge involverer sig i modstandskampen og dør med få timers mellemrum, at de finder sig selv igen.

Kim Leine: Afgrunden - forside

Første verdenskrig udløste så enorme og dramatiske forandringer, at der bliver ved med at dukke noget nyt op. Jeg kendte godt til den finske borgerkrig, men det var kun overfladisk og som en lidt perifer og mislykket udløber af den russiske revolution. I virkeligheden er den et blodigt traume, der stadig spiller en central rolle i finsk identitet og selvforståelse. Kim Leine ser selvfølgelig landet udefra, men han formår at skrive krigens voldsomhed frem. Det værste er egentlig ikke krigsscenerne, men derimod den systematiske henrettelse af fanger, der både afspejler og fremkalder soldaternes forråelse.

Begge brødre klarer sig godt i krigen. De overlever, og de bliver forfremmet. Kaj er den mest retlinede af de to, og han bliver hurtigt korporal men aldrig mere end det. Ib er dristigere – og har en stærkere dødsdrift – så han bliver forfremmet til løjtnant efter en offensiv, men han bliver også hurtigt degraderet igen, fordi han ikke kan eller vil underordne sig autoriteter. I stedet ender han med at rejse rundt sammen med Mikko, der bliver kaldt ”bøddel” fordi han er utilregnelig og gladelig påtager sig at henrettelser.

Da de kommer hjem vender de umiddelbart tilbage til deres studier. Ib bliver færdig som læge og bliver hurtigt ansat som kirurg på Kommunehospitalet. Han er stadig fascineret af død, og det får ham både til at tage chancer under operationerne og til at give lidt for meget medicin til de dødsyge patienter. Han bliver ikke dømt for noget, men han får heller ikke sin kontrakt forlænget. I stedet ender han i psykiatrien, mens han i privatlivet udforsker homoseksuelle relationer.

Kaj studerer teologi, og det er han længe om at blive færdig med. Undervejs møder han den medstuderende Jørgen og ikke mindst hans lillesøster Sara, der er kommet til København for at blive forfatter, men som også har brug for gøre sig seksuelle erfaringer for at kunne skrive om dem. Det bliver også en forløsning for Kaj – i hvert fald indtil han genkender sig selv i hendes debutroman. Præstegerningen ønsker han ikke, så i stedet beslutter han sig for at studere i udlandet, og han begynder samtidig som boganmelder og senere skribent på Ekstrabladet, hvor han forener slagkraftigt sprog med den akademiske tyngde, som han trods alt har fået med sig. Mens Ib finder sin seksuelle identitet på de københavnske bøssebarer, søger Kaj andre veje. Han får kærester og flere koner, men erotisk drejer han om den jødiske Josepha, som han møder i Leipzig, hvor hun lever i et åbent ægteskab med sin ægtemand Norbert Müller. Han er nazist og har en ledende stilling i Gestapo. Kaj lærer aldrig at forstå den kærlighed, der utvivlsomt er mellem dem.

Under besættelsen mødes mange af personerne igen. Enten som medlemmer af de modstandsgrupper, som brødrene har tilsluttet sig – Kaj skriver for den illegale presse, Ib er mere operativ – eller som hjælpere for tyskerne. Selvom det igen er krig, så er oplevelsen meget anderledes. I stedet for at kæmpe som soldater i regulære slag, er de nu guerillaer i konstant fare for at blive infiltreret og afsløret. Jagten på en stikker fylder en del frem til dødsdagen.

Jeg var overraskende begejstret for bogen, der med sine næsten 600 sider signalerede manglende mådehold. Jeg frygtede også, at Leines vanlige optagethed af sex og kropsvæsker ville blive for meget af det gode, men historien var medrivende. Brødrene er komplekse og interessante personer, som man har sympati for, selvom de tydeligvis er dybt skadede af ungdommens krigsoplevelser. De kommer måske også ud for lidt for meget til at virke troværdige – Ib for gud bedre det også en karriere som hypnotisør – men det bærer man over med i en roman.

Skriv en kommentar