Anmeldelser · Europæiske perler · Klassikerhjørnet

Niko Kazantzakis: Spil for mig Zorbas

Eftertænksomhed og handlekraft mødes

Det er næsten for oplagt at trække linjer mellem græsk litteratur og antikke verdensbilleder, men jeg kunne alligevel ikke lade være, da jeg læste denne nyklassiker, der først udkom i 1946. Handlingen foregår tydeligvis i Grækenland i årene efter første verdenskrig, der er kun få henvisninger til myter, og jeg sad stadig tilbage med en fornemmelse af, at det var en lang (og god) iscenesættelse af modsætningen mellem et dionysisk og et apollinsk livssyn.

Niko Katzanzakis: Spil for mig Zorbas - forside

Bogens fortæller repræsenterer det sidste. Han er en ung intellektuel, der lige har taget afsked med sin bedste ven Stavridakis, der er rejst til Kaukasus for at hjælpe etniske grækere, der risikerede forfølgelse i efterdønningerne til den russiske og den tyrkiske revolution. Eller sagt på en anden måde: Stravridakis var endelig brudt ud af den intellektuelles evindelige spekulation og manglende evne til at gribe til handling. Fortælleren er stadig optaget af at filosofere over tilværelsen – mere præcist buddismen – da han rejser til Kreta, hvor han har overtaget en gammel kulmine.

Allerede i Piræus møder han sin modsætning og den person romanen har sin titel fra: Alexis Zorba er måske tyve år ældre, og har en meget mere umiddelbar tilgang til tilværelsen. Når han er sulten, spiser han, når han ser en smuk kvinde, han begærer, er han sammen med hende og når der skal arbejdes, arbejder han. Han er også en kunstnerisk sjæl, der bedst udtrykker sig gennem musik og dans.
De to mænd følges til Kreta, hvor de bliver en del af lokalsamfundet. Særligt en ældre enke og kromutter, får de et tæt forhold til. Zorba bliver formand i minen, og de to mænd slår sig ned i et skur på stranden. Han har forstand på minedrift, men forekomsten er for lille, så en god forretning bliver det aldrig.

Mens fortælleren kæmper med sin indre tvivl og skriver side op og side ned om Buddha, rulles Zorbas’ dramatiske liv stille og roligt op. Han har været i Rusland, og under balkankrigene 1912-13 deltog han i guerillakrigen mod både tyrkere og bulgarere, der bl.a. førte til at Kreta blev en del af den moderne græske stat. Også som soldat havde Zorbas brilleret. Hans selvsikkerhed og handlekraft var selvfølgelig styrke i kamp, men det er også tydeligt, at han har gjort og oplevet frygtelige ting. Voldsparatheden findes stadig lige under overfladen og må vel ses som den mørke side af Zorbas spontane og driftsstyrede livssyn.

Spil for mig Zorbas er en god roman. Zorbas er en fascinerende skikkelse, som både fortælleren og læseren kan se sig selv i modsætning til, og selvom den gennemspiller klassiske temaer, så er det er i høj grad en samtidsroman, der ikke var bange for at tage fat på forhold, der utvivlsomt har været omgærdet af nationale myter, da den blev skrevet.

Vurdering: fire ud af fem bøger

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s