Politik og samfund

Ny tragedie med psykisk syg

images1 

Så skete det igen. I går dræbte politiet den 32-årige Torben Martin Bødker, en psykisk syg mand, på Nørrebro, da myndighederne endelig var rede til at gribe ind og hjælpe ham med hans traumer og tvangsforestillinger. Heldigvis går det sjældent så galt som her, men det er langt fra første gang, at psykisk syge uden (tilstrækkelig) behandling ender med at begå farlig kriminalitet, før der bliver grebet ind. Det er heller ikke første gang, at traumerne stammer fra voldsomme oplevelser som udsendt soldat til Balkan i 1990’erne.

 

Konsekvenserne af nedprioriteringen af sengepladser på psykiatriske hospitaler til fordel for en utilstrækkelig distriktspsykiatri er desværre veldokumenterede. Folketinget har endelig vedtaget en behandlingsgaranti for dette område også, og selvom jeg ikke er alt for optimistisk af den grund, så er det i det mindste tilfredsstillende at retten til behandling også her slås fast. Kan vi undgå bare nogle af historierne om manglende hjælp til anorektikere og selvmordstruede, vil det være et fremskridt.

 

Uafhængigt heraf må vi også gøre en yderligere indsats for de soldater, vi udsender til verdens brændpunkter. De fleste sager, jeg har hørt om, har drejet sig om veteraner fra Balkan, der ikke har fået tilstrækkelig hjælp efter hjemkomsten. Vi kan håbe på, at forsvaret siden er blevet bedre til at håndtere udsendelserne, og at det er grunden til, at historier om psykisk syge veteraner fra Irak og Afghanistan, hvor danske soldater har deltaget i langt hårdere kamphandlinger, endnu ikke er dukket op. Men der er naturligvis en reel risiko for, at de alvorligste konsekvenser først vil vise sig efter en længere årrække – sådan som det har været tilfældet med Balkanveteranerne.

 

Forsvarets efterbehandling af soldaterne og tilbuddet om psykolog-behandling har hidtil været frivilligt. Det er i princippet fornuftigt, for der er jo ingen grund til at genere raske mennesker med overflødige undersøgelser. Problemet er bare, at det ofte er dem, der har det dårligt, der selv kommer for at bede om hjælp, mens dem, der har det forfærdeligt, har svært ved at tage dette skridt. Det var netop tilfældet med Bødker, der havde kontaktet Hærens Korporal- og Konstabelforening for et år siden – men aldrig fik ringet tilbage, sådan som det blev aftalt.

 

Danmark har ringe erfaring med at have folk i krig, og den aktivistiske udenrigspolitik med udsendelse af soldater til verdens brændpunkter er af relativt ny dato. Det er en politik jeg støtter, men hvis vi som samfund vil fortsætte den kurs, så må vi tage bedre hånd om de unge mennesker, der skal tage slæbet i praksis. Lad denne tragiske hændelse blive anledning til, at de nuværende veteraner indkaldes til psykologsamtale. Og gør det så til en del af fremtidige kontrakter, at soldaterne på forhånd forpligter sig til at deltage i et efter-forløb, så de kan får den nødvendige hjælp.

 

Ingen kunne drømme om at sende soldater af sted uden uddannelse til at klare opgaven. De skal heller ikke sendes hjem igen uden den nødvendige ballast.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s