Anmeldelser · Kunst og kultur · Nyere dansk

DR romanklubben (1. runde) Helle Helle: Ned til hundene

Danmarks Radio driver med bibliotekerne læsekredse over hele landet, hvor mennesker mødes i grupper rundt om i landet for at diskutere seks nye danske romaner frem til næste sommer. P2 besøger udvalgte læsekredse for at diskutere bøgerne, og det hele munder ud i uddelingen af P2 Romanprisen næste efterår. Jeg har været så heldig at være med i Nakskov, og jeg vil diskutere bøgerne her, efterhånden som vi kommer igennem dem.

 

Nå, men til den første bog: ”Ned til hundene” skrevet af Helle Helle. Her møder vi ”Bente”. Hun er en midaldrende forfatter med skriveblokering, depression og et ægteskab, der endelig er blevet så sløjt, at hun er stået på den første den bedste rutebil og først stået af igen ved endestationen et uspecificeret sted i nærheden af Næstved.

 

Her møder hun Putte og John, som inviterer hende ind i ly for en vinterstorm. I første omgang virker det som almindelig provinsiel medmenneskelighed, men der breder sig snart en fornemmelse af, at noget ikke er helt, som det skal være. I stedet for at tage videre, da bussen kører igen, glider Bente simpelthen ind i familiens liv. Hun er med til at passe hunde for en syg onkel, hun er med på besøg hos den ældre kvinde Elly, og hun er hjemme, da Puttes bror Ibber kigger forbi. Og da John pludselig ryger på hospitalet, bliver hun tilbage for at passe huset.

 

Det ene skridt tager logisk det næste, men alligevel breder tvivlen sig: Hvem ville overlade sit hus til en fremmed? Og hvem ville for den sags skyld bare blive hængende hos en familie, som har tilbudt husly i en vinterstorm? Det bliver langsomt klart, at det ikke kun er Bente, der har problemer, og at hun rykker ved den skrøbelige balance af hygge, sort arbejde og gensidig hjælp, der holder dæmonerne i ave. Intet siges direkte, så læseren må selv undre sig over de små udeladelser og usandheder i beretningen.

 

Bogen er meget velskrevet, og den bygger langsomt og effektivt spændingen op. Helle Helle fortsætter den bearbejdning af den danske hverdag, som hun indledte i ”Rødby-Puttgarten,” og man kan ikke lade være med at tænke på, om der er et selvbiografisk element i Bente, der ude af sit eget miljø genfinder menneskeligt nærvær – eller i hvert fald noget, der ligner. Alligevel kan jeg ikke lade være med at opfatte bogen som en ”lille” roman. Det, den gør, gør den godt, men bogen løfter en flig af en problemstilling mere end den afdækker den.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s