Humoristisk ikke-roman Det er ikke nemt at finde ud af, hvad man skal mene om Flann O’Briens roman fra 1939. Ikke mindst fordi den på mangfoldige måder prøver slet ikke at være en roman. I stedet leger den med irsk mytologi, dannelsesromanens grundform og ideen om den unge kunstner som en uansvarlig boheme. Det er… Læs mere Flann O’Brien: At Swim-Two-Birds
Muntre digte om Orienten Der er noget enkelt og lidt naivt over Goethes digtsamling fra 1819. Han behandler den arabiske kultur og islam på en ligefrem og ligeværdig måde, som er svær at forestille sig på mange andre tidspunkter i historien. Der er ingen religiøs fordømmelse som i Dantes Guddommelige Komedie eller frygt for tyrkisk… Læs mere Johan Wolfgang Goethe: West-östlicher Divan
Forviklinger – nu med alfer Stykket er et af Shakespeares mest populære lystspil. De dramatiske og komiske elementer er velkendte – kærlighed, forvekslinger og fjollede tjenestefolk – men rammen er særlig, på en gang romantisk og mystisk dragende. Jeg har indtil videre kun læst det, men det må egne sig perfekt til en udendørsopførsel en… Læs mere William Shakespeare: En skærsommernatsdrøm
Efterladt fortælling om kærlighed Ehrengard skulle have være med i Skæbneanekdoter (1958), men Blixen var ikke tilfreds med den, så den blev pillet ud til ny bearbejdning. Den engelske udgave var færdig, da hun døde i 1962, men der var ingen dansk udgave. Den udkom først året efter i Clara Svendsens oversættelse. Historien er enkel:… Læs mere Karen Blixen: Ehrengard
Debutdigte er overraskende dystre Bortset fra et par noveller læst for mange år siden blev Ditlevsens debutsamling også mit første møde med hendes forfatterskab. Er det så det rigtige sted at starte? Det er jo svært at sige, når man ikke har stiftet bekendtskab med andet, men samlingen har i hvert fald ikke afskrækket mig… Læs mere Tove Ditlevsen: Pigesind
En kærlighed og et tilfældigt møde Jeg er meget begejstret for Bowens roman fra 1935, og det er der mange gode grunde til: Fine psykologiske portrætter, dramatisk kærlighed og voldsomme følelser lige under overfladen. Og så har jeg sjældent læst en så velkomponeret roman, altså en bog hvor form og indhold går så lydefrit op,… Læs mere Elizabeth Bowen: The House in Paris
Velskrevet men alt for lang roman om forbudt kærlighed Der er meget godt at sige om Nabokovs roman fra 1969. Den er velskrevet, og forfatteren viser gang på gang sine evner for at fortælle om grumme ting i smukt sprog. Den handler om et kærlighedsforhold, som i sig selv er smukt og intenst beskrevet. Men… Læs mere Vladimir Nabokov: Ada eller Ardor
