Anmeldelser · Fra den vide verden

Margaret Atwood: Alias Grace

Roman om et berømt mord

I 1843 udspiller en af de mest berømte mordsager i Canada sig. Jordejeren og levemanden Thomas Kinnear bliver myrdet sammen med hans husholderske og elskerinde Nancy Montgomery. Morderen er staldkarlen James McDermott, som derefter flygter sammen med tjenestepigen Grace Marks, der kun er 16 år gammel og lige har fået stillingen. De bliver begge dømt til døden, og McDermott bliver hængt umiddelbart efter domfældelsen, mens Grace får nedsat sin straf til livsvarigt fængsel.

Margaret Atwood: Alias Grace - forside

Der er ingen tvivl om McDermotts skyld, men hvad med Grace? Var hun hans medskyldige – det kunne den fælles flugt tyde på. Måske var det endda hende, der havde fået staldkarlen til begå udåden af jalousi. Eller var hun i virkeligheden ”bare” et vidne til forbrydelsen, som af frygt for sit eget liv deltog i flugten, da den var overstået? Flere timer omkring mordet på Nancy Montgomery husker hun slet ikke, da hun bliver afhørt, men er det udtryk for chok og fortrængning, eller er det et bekvemt dække for hendes egen rolle?

Alle disse spørgsmål var den canadiske offentlighed optaget af. Og der var rigeligt andet at kaste sig over: De konservative kræfter i Canada var nervøse, for få år tidligere var en revolutionær opstand under MacKenzie blevet slået ned, og mordet kunne tolkes som et oprør mod klassesamfundet. Og så var der de store følelser og den forbudte sex – mellem ofrene, selvfølgelig, men måske også mellem gerningsmændene, og med Kinnears ry som skørtejæger kunne han også være interesseret i Grace.

Disse temaer er omdrejningspunktet for Atwoods roman fra 1996. Der er nu gået 16 år, og mens lokale komitéer arbejder for en benådning af Grace, kommer den unge amerikanske læge Simon Jordan til Kingston for at undersøge hende. Han er optaget af psykiatri og især af fortrængning, erindring og de ubevidste impulser bag menneskers handlinger. Han håber, at han med en særlig associationsteknik kan få Grace til at overkomme de sorte huller i hukommelsen. Der kommer ikke meget ud af de forskellige rodfrugter, som han tager med til møderne for at få hende til at tænke på kælderen, hvor Nancys lig blev gemt, men til gengæld fortæller hun sin livshistorie, og det udgør hovedparten af romanen. Parallelt følger vi Jordans liv i den lille by, hvor han ikke bare bliver fascineret af Grace men også viklet ind i en besværlig og udsigtsløs relation til sin værtinde.

Grace blev født som protestant i Nordirland som en af de ældste i en stor børneflok. Moderen var hele tiden gravid, og faderen var aldrig i stand til at forsørge familien ordentligt. Han var ganske vist uddannet stenhugger, men under hungersnøden i Irland var det småt med arbejdet, og han synker ned i druk og ondskabsfuldhed. Mosteren og hendes mand beslutter at finansiere udvandringen til Canada for at hjælpe dem og også for at slippe af med problemet en gang for alle. Undervejs må Grace tage sig af det hele, og inden ankomst bliver moderen syg og dør.

Da Grace bliver ansat som tjenestepige i en fin familie, er det hendes redning fra yderligere social deroute. Hun lærer et fag, får en god veninde i Mary Whitney og begynder at tjene penge. Men det betyder også et endegyldigt farvel til familien, og det plager Grace, at hun overlader de små søskende til faderen og hans manglende evne til at tage sig af dem. Forholdet til den åbenmundede Mary Whitney er Graces vigtigste relation, men hun kommer også galt af sted, og så har Grace ikke lyst til at blive hos familien længere. Heldigvis får hun en god anbefaling, og hun er nu en dygtige tjenestepige, der nemt kan finde nyt arbejde. Det er en bedre løn, der lokker hende til at tage arbejde hos Kinnear, og selvom hun begynder at fortryde allerede på rejsen ud til farmen midt i ingenting, er det for sent.

Det er svært at skrive romaner om sager af denne type, for det er fristende at ”opklare” den og en gang for alle slå fast, hvad der rent faktisk er sket. Heldigvis falder Atwood ikke for den fristelse, for selvom det er svært ikke at fatte sympati for den Grace, doktor Jordan møder, så udelukker et jo ikke, at hun havde en aktiv rolle i forbrydelsen seksten år tidligere. Håndteringen af det dilemma er bare et eksempel på Atwoods afbalancerede og interessante måde at fortælle historien. Kriminalhistorien giver næsten automatisk romanen en effektiv spændingskurve, men dens styrke er den levende skildring af livet i midten af 1800-tallet.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s