Anmeldelser · Billeder med ord - ord med billeder

Karoline Stjernfelt: I morgen bliver bedre. 2. Dronningen

En kvinde finder sig selv

Det er ikke uden grund, at andet bind af Stjernfelts trilogi hedder dronningen. Den unge prinsesse, der i Kongen blev gift ind i det danske kongehus med den psykisk ustabile Christian VII, er nu blevet nogle år ældre. Hun har gjort sin pligt, født en arving til tronen, og nu vil hun tage sin plads og leve sit eget liv. Så nemt er det selvfølgelig ikke, men de to år fra 1768 til 1770 skaffede hende endelig en mand, hun elskede, og det så ud til, at hun og Christian var trådt i karakter som enevældige regenter.

Karoline Stjernfelt: Dronningen - forside

Første del skildrer Christian VII’s betydningsfulde rejse til Frankrig. Han kæmpede lige så meget med sit sind som derhjemme, men han opbygger et forhold til Struensee, som han efterfølgende udnævner til livlæge og tager med sig hjem til hoffet. Det spørgsmål, som generationer af historikere har stillet sig, må Stjernfelt selvfølgelig også give et bud på, nemlig hvordan Struensee bliver kongens fortrolige. Svaret er egentlig meget enkelt: Han møder kongen som menneske mere end som konge, og samtidig er han oprigtigt interesseret i hans lykke. Mens Bernstoff var rigeligt tilfreds med, at kongen gik på druk, så længe han ikke blandede sig i politikken, så var Struensee mere på linje med kongens egne ønsker og drømme: Han tog ham alvorligt, når han ville være Frederik den Store, og han bakkede ham op, når han blev begejstret for mødet med oplysningsfilosofferne i Paris.

Efter hjemkomsten flytter fokus til Caroline Mathilde. Det går gradvist op for hende, at hun i en vis forstand stadig står under sin brors, dvs. den engelske konges beskyttelse, og at hun ikke vil finde sig i de vedvarende ydmygelser ved hoffet. Hun begynder at klæde sig i mandetøj, hun marcherer sammenbidt gennem Christiansborgs gange med sine nervøse kammerpiger på slæb, og hun nægter at ride sine heste i damesaddel. Så kan de sige, hvad de vil. Christian respekterer hende for det, og det lykkes dem at finde frem til en tålelig sameksistens.

Bindet slutter i sommeren 1770. Christian VII beslutter endelig at tage rollen som enevældig konge på sig. Bernstorff bliver afskediget, og Struensee tager langsomt over som hans nærmeste rådgiver. Den første reform bliver indførelsen af den uindskrænkede trykkefrihed og afskaffelsen af censur. Det er helt i overensstemmelse med oplysningsfilosoffernes anbefalinger, og Voltaire kvitterer med en begejstret hyldest. Det skal snart vise sig, at ytringsfrihed er et tveægget sværd for en svag konge med en udsat rådgiver, men det er først senere.

I mellemtiden er dronningen og Struensee blevet elskere. Også her fremstår han som en moderne mand, der agter både kvinden og dronningen, men karakteristisk nok er det Caroline Mathilde, der tager initiativet. Større skandale er svær at forestille sig, men skildringen af dronningens forvandling fra nedtrykt teenager til forelsket og begæret kvinde er imponerende.

Karoline Stjernfelt: Dronningen - sideeksempel

Stjernfelts tegnestil er udviklet og forfinet siden det første bind. Der er fortsat flotte historiske detaljer, der placerer fortællingen i 1760’erne, og andre anmeldelser har fæstet sig ved, at hun er begyndt at tegne øjne mere realistisk. Men jeg vil fremhæve to andre aspekter. For det første er der fremstillingen af hovedpersonerne, som er blottet for trangen til at gøre dem kønnere, end de var. Caroline Mathilde var en almindelig, lidt buttet kvinde uden det billedskønne ansigt, hun f.eks. udstyres med i En kongelig affære, og det giver hende nærvær og karakter, at hun tegnes sådan, både når hun er sammenbidt og når hun er forelsket. For det andet er der en helt suveræn bruger af farver. De tilstræber ikke nøjagtighed, men er snarere udtryk for stemningen i den enkelte scene, og alligevel passer de perfekt. Det er en nydelse at se på.

Første bind af I morgen bliver bedre gav løfter om en ny klassiker i danske tegneseriekunst. Det nye bind er endnu bedre. Man mærker tydeligt, at Stjernfelt har fået greb om sine virkemidler, og samtidig er historien og personerne vokset i kompleksitet. Jeg glæder mig til det afslutningen.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s