Anmeldelser · Europæiske perler

Édouard Louis: Voldens historie

Kompleks historie om voldtægt

Louis er blevet en af de mest fremtrædende franske forfatter med sine selvbiografiske romaner om at vokse op i en nordfransk arbejderklasse præget af vold og fordomme. Selvom Louis er flygtet fra den baggrund, både fysisk til Paris og mentalt, så er han dybt optaget af at forstå den.

Édouard Louis: Voldens historie - forside

Voldens historie handler om en julenat. Fortælleren, der også bærer forfatterens navn og fortid, er på vej hjem fra en juleaften hos vennerne Didier og Geoffroy, da han bliver opsøgt af en ung mand, Reda. Édouard er egentlig træt, men han er også seksuelt tiltrukket af den smukke mand, så han ender med at invitere ham med hjem. Her elsker de flere gange, og Reda fortæller lidt om sin baggrund. Han er vokset op i Frankrig, men hans far, der er kabyler, er indvandret fra Nordafrika.

Netop da de to skal til at skilles, opdager Édouard, at Reda har stjålet en masse af hans ting og særligt sin telefon er han desperat efter at få tilbage. På et øjeblik skifter stemningen fra kærlig til morderisk, og det ender med, at Reda først prøver at kvæle ham med et halstørklæde og derefter voldtager ham brutalt på hans egen seng.

Dagen efter tager Édouard på hospitalet for at få en forebyggende AIDS-behandling og bliver desuden overtalt til at anmelde overfaldet til politiet.

Handlingen er altså ret enkel, men romanen er alligevel kompleks. For det første er der de mange fortællinger om voldtægten og de mange fortællerpositioner: Édouard fortæller, hvordan han fortæller det skete på hospitalet, til sine venner og til politiet, men også hvordan hans følelser omkring det skete hele tiden ændrer sig. Særligt besøget hos politiet er ubehageligt, og skildringen giver desværre mindelser om de oplevelser, som mange kvindelige voldtægtsofre har berettet om. Samtidig oplever han, at hans historie på den ene side skal koges ned til fakta og forløb, på den anden side fornemmer han tydeligt betjentenes slet skjulte racisme – aha! en nordafrikaner! Endelig har Édouard fortalt historien til sin søster Clara, og nu står han bag en dør i hendes hus og lytter til, at hun genfortæller det skete for sin mand.

Det lyder mere indviklet, end det opleves, men de mange synsvinkler og fortællestemmer gør det muligt for Louis (altså forfatteren) hele tiden at reflektere over, hvad det er han oplever og hvorfor han føler, som han gør. Det er nemlig magtpåliggende for ham, at gengive de mange modsatrettede følelser, der knytter sig til det skete. Især vil han gerne fastholde det nuancerede billede af Reda, og han bliver forskrækket over den pludselige racisme og frygt, han begynder at betragte verden med.

Voldens historie er en sjældent vellykket roman, der formår at håndtere de mange synsvinkler og fastholde nuancerne om et svært emne. Det er en hård bog at læse, men den er afgjort tiden værd. Jeg glæder mig til at læse mere fra Louis’ hånd.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s