Anmeldelser · Billeder med ord - ord med billeder

Dennis Hopeless: Cloak and Dagger – Shades of Grey

Et forhold I krise

Jeg husker tydeligt Kappe og Kårde fra mine unge dage, da jeg læste Edderkoppen. Den smukke, hvide pige og den dystre sorte mand, der var blevet ødelagt af stoffer og nu var på jagt efter hævn. Det rørte ved mange af de ting, jeg gik og tumlede med. Der var ikke mange stoffer ude på landet – ikke som jeg opdagede i hvert fald – men frygten for at ende som junkie var der alligevel. Ubevidst var jeg nok også optaget af, at det netop var en relation mellem en hvid kvinde og en sort mand. Det stødte man ikke ind i hver dag, og jeg synes stadig, at det var modigt af Marvel at tage det op.

Dennis Hopeless: Cloak and Dagger - Shades of Grey -forside

Den fascination har jeg ikke været ene om. Cloak and Dagger, som de hedder på engelsk, har både gæsteoptrådt i andre serier og fået deres egne udgivelser med jævne mellemrum. Et af de nyeste skud på stammen er Shades of Grey skrevet af Dennis Hopeless og tegnet af David Messina. Serien udkom i 2018 og den har en anderledes præmis.

Dagger er flyttet til Los Angeles, hvor hun hjælper politiet med at rydde op i underverdenen. Cloak ser hun kun, når hun giver ham lys nok til at han kan holde de mørke kræfter i sit indre i ave, men hun har hele tiden på fornemmelsen, at han holder med hende fra skyggerne. Hopeless spiller på, at de to mødte hinanden, da de var teenagere, og hvem kender ikke til at ungdomskærester vokser fra hinanden? Det er bare ikke så enkelt, når den enes liv er afhængig af den anden.

Og det er ikke hendes eneste problem. Der begynder at dukke mumificerede lig op, og Dagger mener, at hun har set noget tilsvarende før: Det var sådan de første mennesker så ud efter en tur gennem Cloaks mørke dimension. Men det var før han lærte sine kræfter at kende. Kan det virkelig passe, at han er bukket under for de mørke kræfter i sit indre? Er han begyndt at myrde, og hvis han er, hvordan kan Dagger så stoppe ham?

Cloak and Dagger - Shades of Grey - sideeksempel

Messinas tegninger er mørke, og det passer fint med seriens tema og den uhyggelige tåge, som skurken udbreder over sine omgivelser. Det er også tydeligt, at hovedpersonerne – og især Dagger – ikke længere er teenagere men unge voksne. Billedsiden fungerer.

Jeg var også glad for fremstillingen af hovedpersonernes komplicerede forhold, hvor især Dagger får fylde som en karakter i egen ret. Plottet var ikke specielt originalt, men det var udmærket underholdning.

Advertisement

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s