Anmeldelser · Klassikerhjørnet

Æsops fabler

Klassiske fortællinger

Selvom jeg selvfølgelig kendte navnet Æsop i forvejen, så var det egentlig ikke meget jeg vidste om ham eller hans værk, før jeg tog fat på denne samling. Fablerne er nyoversat af Carsten Weber-Nielsen, der også har skrevet indledning og stået for udvalget.

Æsops fabler - forside

Udvalget? Ja, udvalget. Selvom Æsop menes at være en virkelig historisk person, der sandsynligvis er ophavsmand til nogle af de historier, han tilskrives, så kender man ikke skrifter fra ham selv. Han var i lige så høj grad en mytologisk skikkelse, som man altid kunne tilskrive de små moralske fortællinger, der faldt inden for den brede genre af fabler. De blev fortalt og gengivet i antikke forfatteres værker, og efterhånden blev der også udarbejdet samlinger, hvor man finder klassikere som ræven, der mener at rønnebærrene er sure, drengen, der råber ulven kommer, eller gåsen, der ligger guldæg.

Weber-Nielsen er inspireret af en engelsk antologi redigeret af Laura Gibbs, hvor de 600 udvalgte fabler er organiseret tematisk. På den måde er det muligt at sammenligne på tværs af de vigtigste kilder, som både omfatter samlinger med rødder i antikken og fabler fra navngivne forfattere som Phaedrus og Babrios. Nogle har et tydeligt kristent indhold, men de fleste forholder sig til den antikke gudeverden, hvis de da overhovedet har et religiøst ophæng.

En fabel er en kort fortælling. Oftest indledes eller afsluttes den med en morale, der udlægger fablens indhold. Det kan i sig selv være en abstrakt pointe, som passer mere eller mindre godt til indholdet, mens det andre steder angives, at fablen kan ”bruges” mod en svigagtig mand eller lignende.

Det er svært at bedømme en bog som Æsops fabler. Mange af dem er klassiske byggesten i vores kultur, som det er rart at kunne placere, men genren er jeg ikke så vild med. De er for korte og for allegoriske til at give karaktererne en egen personlighed, og selvom jeg læste bogen i små bider, så flyder fablerne sammen. Og så gør moralerne ikke noget godt. Til gengæld er det et smukt bogværk, og det er en stor kvalitet, at der er medtaget så mange illustrationer fra to senmiddelalderlige udgaver af Æsop.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s