Om det at læse

Den litterære årsopgørelse 2021

Stærke læseoplevelser i endnu et coronaår

Nytåret er overstået, så det er tid til at se tilbage på bogåret 2021. Som sædvanlig er jeg ikke så optaget af, hvad der er blevet udgivet. Mit fokus er på de bøger, jeg har fået læst, og dermed de største læseoplevelser.

Jeg har læst 63 skønlitterære værker i 2021. Jeg kårer dem i forskellige genrer, nemlig nyere udenlandsk (15 værker), nyere dansk (11 værker), klassikere (25 værker) og graphic novels/tegneserier (12 værker). Grænsen mellem ’nyere’ værker og ’klassikere’ er flydende, men befinder sig et eller andet sted mellem 1973, hvor jeg blev født, og 1990, hvor jeg begyndte i gymnasiet og for alvor begyndte at læse voksenlitteratur.

Først et lille kig på tværs: Jeg har læst bøger på dansk, engelsk og tysk, og de har oprindeligt været udgivet på 11 forskellige sprog. Jeg har læst bøger fra oldtiden til i dag og fra fem forskellige kontinenter. Det er egentlig en fin spredning, men kigger man listen igennem er det tydeligt, at det er europæisk og (nord)amerikansk litteratur, der dominerer. Sådan er det næsten hvert år, og det har været gode bøger. Alligevel må det også til næste år være en ambition at sprede sig lidt mere ud i både tid og rum.

Graphic novels

Jeg har ikke fået læst så meget i denne genre, som jeg plejer, og de største oplevelser er kommet med genlæsning af gamle klassikere. Karoline Stjernfelts fine debut I morgen bliver bedre 1. Kongen er dog værd at nævne som et værk, der sagtens kunne være havnet på listen i et knap så nostalgisk år.

3. Jiro Taniguchi: Senseis mappe

Jeg har længe haft et svagt punkt for Taniguchis ordfattige og næsten meditative værker. Senseis mappe er en tegneserieudgave af Hiromi Kawakamis roman om den unge Tsukiko, der har mistet retning i tilværelsen, men som finder den igen i mødet med sin gamle gymnasielærer.

2. Charlier og Giraud: Blueberry – De samlede eventyr bind 3

Blueberry deler udgangspunkt med mange af de store westerns fra filmens verden: Den foregår på et tidspunkt, hvor den oprindelige, uskyldige livsform mod vest er allerede ved at gå under og blive erstattet af en mere moderne. Det er i høj grad tilfældet i dette bind, hvor to selskaber konkurrerer benhårdt om at etablere den første jernbaneforbindelse på tværs af kontinentet. Det fører uundgåeligt til nye konflikter med prærieindianerne, og det fører lige så uundgåeligt til yderligere tab af indianernes territorie og kultur. På dette tidspunkt har serien nået sin fast form, både indholdsmæssigt, hvor Red Neck slutter sig til Blueberry og McClure som seriens trekløver af antihelte, og i det grafiske udtryk med Girauds formidable tegninger.

1. Derib: Buddy Longway – Den samlede saga bind 1

Derib er en anden af de europæiske tegneserieskabere, der var fascineret af det vilde vesten, men kontrasten til Blueberry er også tydelig. Buddy Longway møder den indianske kultur og forelsker sig i Chinook på et tidspunkt, hvor mødet var mere ligeværdigt. Da de slår sig ned dybt inde i Rocky Mountains er de fuldstændigt isolerede med flere dages rejse til den nærmeste handelsstation. Fortællestilen er i endnu højere grad båret af tegningerne, for Derib har ikke så travlt med at klemme dialog og ekstra handlingsspor ind i det enkelte album.

Det er mange år siden, jeg sidst har læst Buddy Longway, og det var et dejligt gensyn.

Klassikere

Det er den kategori, hvor jeg har læst mest i år, og det er også den, der har budt på flest forrygende bøger. Inden jeg kommer til top-3 bliver jeg nødt til at nævne Henrik Pontippidans store dannelsesroman om Lykke-Per, Joseph Roths fortælling om den plagede jødiske lærer i Job, Joan Didions feministiske og samfundskritiske bog fra Hollywoods drømmefabrik Intet gælder, Jules Vernes ramasjangroman En verdensomsejling under havet, Sylvia Plaths skildring af et skrøbeligt sind i Glasklokken, E.L. Doctorows fortælling om racisme og oprør i Ragtime, og verdens ældste og stadigt rørende værk af Enheduana: Dronning over verdens magter.

Og den lange liste skyldes altså ikke kun manglende beslutsomhed. Alle disse bøger har givet mig store oplevelser i år og fortjener at blive anbefalet.

3. Herman Bang: Stuk

Der er noget rørende og fortvivlende over Stuk. Det er så nemt at afskrive Oluf Berg og hans partneres teaterprojekt, der skal gøre Danmark til Nordens kulturhovedstad, som det rene fantasteri, men det er også en generations desperate forsøg på at genrejse landet efter det forsmædelige nederlag i 1864. Og så er det en forrygende skildring af det københavnske selskabsliv, hvor forfatteren uden videre både kan more sig over deltagerne og være dybt fascineret at det.

2. Alexander Solsjenitsyn: En dag i Ivan Denisovitjs liv

Solsjenitsyn er måske den største skildrer af det enorme undertrykkelsessystem, der blev etableret i Sovjetunionen. Han forstår systemet men stiller sig altid på det enkelte menneskes side, og det er måske aldrig mere tydeligt end i den lille debut fra 1962, hvor han forklarer kampen for overlevelse med udgangspunkt i én dag i én fanges liv fra morgenvækning til han endelig kan lægge hovedet på madrassen igen.

1. Jane Austen: Persuasion

Jeg har holdt af alle de Austen-bøger, jeg har læst, men Persuasion er den første siden Pride and Prejudice, som jeg var helt oppe at køre over. Romanen skildrer som altid intrigerne og det sociale liv i den engelske overklasse i starten af 1800-tallet, men to ting var særligt fascinerende ved denne roman: For det første er kilden til det behagelige selskabsliv for en gangs skyld tydelig. Det er i høj grad formuer skabt gennem krig og kolonisering, der er grundlaget for den sociale bevægelse og for at der er så mange attraktive partier at gifte sig med. For det andet – og det er vigtigere – så er det denne gang romanens kvindelige hovedperson, der sætter alt på et bræt og bliver sin egen lykkes smed. Det er er en vidunderlig bog.

Nyere dansk litteratur

Det var ikke den kategori, der fyldte mest i min læsning i år, og derfor føles det også som et lidt tyndt felt at vælge imellem. Til gengæld var de bedste rigtigt gode.

3. Helle Helle: Bob

Jeg har fulgt Helle Helles forfatterskab i mange år, og jeg er som regel begejstret for hendes små, betydningsfyldte og stilistisk nyskabende romaner. Bob var ingen undtagelse, men det er ikke en af hendes stærkeste bøger, og i et andet år havde den næppe fået en plads i top-3.

2. Caroline Albertine Minor: Velsignelser

Novellesamlingen blev Minors store gennembrud, og man forstår hvorfor. Hun skriver relativt lange noveller, hvor der er tid og plads til at folde karaktererne ud. Dem har jeg altid foretrukket, og det gør ikke noget, at der er krydsreferencer og forbindelser mellem historierne. Centralt i samlingen er fortællingen om den danske kvinde Anso, der begår selvmord, mens hun arbejder som au pair i Australien. Den historie dækkes fra flere vinkler, men der er også andre personer, der på hver sin måde har lidt store tab. Det er gribende og godt.

1. Jens Smærup Sørensen: Mærkedage

I denne kategori var årets stærkeste læseoplevelse en genlæsning. Jeg læste Mærkedage for godt ti år siden, og den gang syntes jeg, at den var god uden at skille sig ud, men da vi skulle læse den i min læsekreds midt under coronanedlukningen, blev jeg vildt optaget af romanen, der med tre fester som omdrejningspunkt udfolder historien om det danske landbrugssamfunds storhed og bratte forfald. Det er en nuanceret fortælling om de små landsbyers tætte sociale bånd og om (stor)bøndernes selvbevidsthed – alt det Danmark fortsat er præget af på godt og ondt.

Nyere udenlandsk litteratur

Også her er der læst en række fine bøger, og det gælder sådan set også mange af dem, der ikke bliver omtalt her. De har ikke været dårlige, men det har heller ikke haft det ekstra twist, der gør dem fortjent til særlig udmærkelse. Jeg vil dog gerne slå et slag for den unikke fortællerstemme i Yoko Tawadas En isbjørns erindringer, inden vi ser på top-3.

3. Audur Ava Olafsdottir: Ar

Kan man lave sjove med selvmordstanker? Ja, det kan man godt, hvis man gør det så intelligent og livsbekræftende som i denne roman. Jonas Ebeneser er i midtlivskrise, fordi han har mistet troen på sin egen betydning for moderen, ekskonen og datteren, og derfor drager han til et borgerkrigshærget land for at gøre en ende på det hele. Her viser det sig, at der stadig er brug for en handyman, og langsomt finder han tilbage til livet.

2. David Grossman: Da Nina vidste

Mit første bekendtskab med israelske Grossman var en stor fornøjelse. Historien udspiller sig i nutidens Israel, hvor bedstemor Nina fejrer sin 90 års fødselsdag. Det har endelig bragt den brogede familie sammen og gennem en rejse tilbage til Jugoslavien, hvor Nina sad i straffelejr under Tito, løsnes der op for alt det usagte. Bogen er et psykologisk dybt portræt af familien og en udforskning af den ondskab, der også prægede det jugoslaviske lejrsystem.

1. Kazuo Ishiguro: Klara og solen

Klara er en KV (kunstig ven), der ”lever” i nær fremtid, hvor meget er gået galt. Teknologien er så udviklet, at der kan skabes troværdige robotvenner, og de mest privilegerede børn bliver ”løftet” gennem genmanipulation, men samtidig er samfundet ved at falde fra hinanden. Klara skal hjælpe Josie, der er blevet syg af genterapien, og snart udvikler der sig et særligt bånd mellem de to. Historien fortælles fra Klaras synsvinkel, og det er dybt fascinerende at følge, hvordan hendes verdensbillede opbygges. Samtidig er der masser af stof til eftertanke, for hvad siger det egentlig om vores samfund, at det er robotten, der udviser empati, har et sikkert moralsk kompas og endda udvikler sin egen religion?

Årets bedste bog

Som altid har det været svært at vælge, men i sidste ende kan valget kun falde på:

Kazuo Ishiguro: Klara og Solen

Læs den – eller læs nogle af de andre gode bøger derude. Godt nytår!

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s