Anmeldelser · Butleren i biblioteket

Jussi Adler-Olsen: Flaskepost fra P

Superskurk på spil i danske parallelsamfund

En dag driver en flaske i land i Udkantsskotland og efter yderligere nogle år i en vindueskarm kommer flasken og dens indhold til København og lander på Carl Mørcks bord. Et brev fortæller om en kidnapning af to drenge, og selvom Carl først forbinder det med drengestreger, så går det snart op for ham, at det er blodig alvor.

Jussi Adler-Olsen: Flaskepost fra P - forside

Den tredje roman i serien om Afdeling Q rummer igen tre spor: Der er den fortsatte historie om Carl Mørck, hans turbulente privatliv, hvor han godt nok er kommet i bukserne på psykologen Mona, men hvor både ekskonen og stedsønnen giver nye problemer, og hvor det er heller ikke en fest at have den gamle kammerat Hardy Henningsen boende. Ikke nok med det, hans nye psykolog mere end antyder, at Carl har vidst mere om den sag, der efterlod Hardy lammet og Anker død i et kolonihavehus på Amager, end han selv troede.

Det er fortsat et mysterium, hvem Assad egentlig er, og Carl er forbløffende langmodig, når makkeren prøver at tale uden om sin fortid. Selv et slagsmål med en betjent med indvandrerbaggrund bliver fejet ind under gulvtæppet. Den tredje person i afdeingen, Rose Knudsen, bliver syg midt under opklaringen, men meget hjælpsomt dukker hendes søster Yrsa op som en meget feminin men ellers fuldgod erstatning. Lidt kontroverser med Arbejdstilsynet fuldender flirten med folkekomedien.

Det andet spor handler om opklaringen af kidnapningssagen. Det er gedigent politiarbejde, hvor spor systematisk forfølges gennem tekniske undersøgelser, afhøringer og afsøgning af terrænet. Problemet er i første omgang at identificere, hvem offeret overhovedet er, og da det lykkes er der stadig meget lang vej til at fange forbryderen.

Det tredje spor handler nemlig om kidnapperen. Han bor med sin kone og en lille søn i en villa i Roskilde, men han lever ikke af at arbejde for efterretningstjenesten, som han ellers har fortalt hende. Med jævne mellemrum rejser han bort i halve og hele uger, hvor han antager en ny identitet. Målet er hver gang religiøse sekter, hvor han først indsmigrer sig, finder den familie med mange børn og flest penge, hvorefter han slår til. Denne gang er han på jagt i omegnen af Viborg, hvor han indlogerer sig hos en kvinde, som han samler op på et værtshus.

Spørgsmålet er selvfølgelig, om Carl og Assad gennem opklaring af den gamle sag hurtigt nok kommer ind på livet af kidnapperen til at redde børnene i den nye sag. Det er ikke nemt, for forbryderen er ikke bare dygtig til sit job: Han har flere identiteter end en kat har liv, han har nærmest overnaturlige planlægningsevner og han er iskold og handlekraftig under pres.

Jeg var gladest for den første halvdel af bogen, hvor Carl og Assad arbejder med flaskeposten og dens indhold, mens kidnapperen forbereder sin nye forbrydelse, og vi samtidig får afdækket hans egen opvækst med en voldelig far, der også var fanatisk frimenighedspræst. Her er fokus stadig på den psykologiske skildring af personerne, mens den sidste del udvikler sig til en amerikansk actionfilm med biljagter og en skurk med nærmest overnaturlige kræfter. Det gjorde ikke romanen bedre, men til Adler-Olsens ros skal det siges, at det heller ikke var kedeligt.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s