Anmeldelser · Billeder med ord - ord med billeder

Charlier og Coutelis: Dødens engle

Privatdetektiv på mineralvand

Jean-Michel Charlier har skrevet mange tegneserier. Jeg er f.eks. i gang med at (gen)læse Blueberry, hvor han folder en kompliceret historie ud over mange bind, men han har også begået kortere og mere afgrænsede værker som f.eks. Dødens engle. Her er vi i San Francisco med den hårdtslående privatdetektiv Chuck Dougherty, der er skåret over den klassiske Philip Marlowe læst – hvis man altså lige ser bort fra, at han slet ikke drikker.

Charlier og Coutelis: Dødens engle - forside

Det hele begynder med en tilfældighed. Chuck har lokket en kæreste med ud på en øde vej for at ”kigge på stjerner”, da de bliver vidne til noget, der ligner en udveksling af løsepenge. Da det er ved at gå galt, kan Chuck selvfølgelig ikke lade være at blande sig. Det viser sig, at han har reddet den berømte lov-og-orden senator Alcock, og inden længe er han blevet hyret til at finde senatorens datter, der er forsvundet.

Ikke overraskende har hun levet et noget mere udsvævende liv, end hendes far er klar over, men det viser sig også, at hun ikke bare har taget stoffer som så mange andre universitetsstuderende. Hun er også begyndt at gå voldsomt op i østerlandsk mystik, og sporene peger i retning af en sekt, der har slået sig ned i San Francisco. De er hemmelighedsfulde, men heldigvis har Dougherty i Vanessa en handlekraftig sekretær, der kan lokkes til at infiltrere dem.

Charlier og Coutelis: Dødens engle - sideeksempel

Coutelis tegner i en realistisk stil og bygger sine sider ret traditionelt op. Typisk er der 10-12 ruder på hver, og det er selvfølgelig også nødvendigt for at få plads til Charliers komprimerede handling og ret fyldige dialoger. Billedsiden understøtter historien og den realistiske 80-er noir stemning fint.

Dødens engle er en udmærket krimihistorie, der foretrækker ikke at udpensle død og vold. Temaerne er alvorlige nok, der svælges ikke i den fysiske del af kriminaliteten. Det er sådan set sigende, at Chuck foretrækker Canadian Dry fremfor privatdetektivens traditionelle whisky, men det skal ikke udlægges negativt. Jeg hyggede mig fint i selskab med ham og den iltre Vanessa.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s