Anmeldelser · Billeder med ord - ord med billeder

Nora Krug: Heimat

En fortid at leve med

Da jeg læste i Berlin for tyve år siden, havde Tyskland været genforenet i ti år. Potsdamer Platz var stadig én stor byggeplads, rigsdagen lige genåbnet og byen så småt ved at vænne sig til at være hovedstad igen. Historien var til stede overalt, også den nazistiske periode fra 1933-45, og det var tydeligt, at den arv var svær at omgås, både for samfundet og for den enkelte. Jeg kom til at tænke på flere at de unge tyskere, som jeg talte med, da jeg læste Nora Krugs Heimat. For dem var de nazistiske forbrydelser også et personligt anliggende, selvom de var født mange år senere.

Nora Krug: Heimat - forside

Nora Krug voksede op i Karlsruhe i 1980’erne, tæt på en af den amerikanske hærs store baser i Tyskland. Det var en helt anden verden med egne skoler og butikker, men det var også en konstant påmindelse om, at Tyskland ikke var et almindeligt land. KRIGEN fyldte det hele, men der blev aldrig talt om det. Eller rettere sagt: Krigen kunne der tales om, og der blev undervist i den i skolerne, men det blev behandlet som noget, der var sket et helt andet sted med helt andre mennesker i hovedrollerne. Sådan var det også for Nora, lige indtil familien var på ferie i Italien, og hendes far hektisk begyndte at gennemsøge en soldaterkirkegård for at finde sin brors grav. Hun vidste godt, at en farbror var død ung (som 18-årig i 1944) men hun havde aldrig kendt hans historie.

Den voksne Nora flytter til USA. Efter 12 år føler hun sig mere tysk end nogensinde, men hun har også et behov for at konfrontere det land og den familie hun er kommet fra. Resultatet er Heimat (udgivet på engelsk under navnet Belonging, men Gads Forlag har heldigvis valgt den tyske titel, der er så meget mere rammende). Bogen er en dybt original fortælling om Noras opvækst, om det tyskere savner allermest, når de er i udlandet (lige fra Persil til hvidvask over skoven til det tyske brød) og om den fortid, som hendes familie aldrig havde turdet se i øjnene: Hvad lavede hendes bedsteforældre egentlig under krigen?

Nora Krug: Heimat - sideeksempel

Fremstillingsformen er en blanding af hendes fortælling, hendes illustrationer, billeder fra gamle familiealbum, billeder fra lokalarkivet, affotograferede dokumenter og meget andet. Mellem hendes mors og fars stamtræer fortæller hun sin historie. Elementerne i form af nazistisk propaganda, jødeforfølgelser og nazistisk organisationer er velkendte, også for hende, men mødet med hendes forfædre og deres ageren gør fortællingen personlig og vedkommende for hende og for læserne.

Farens familie er fra den lille by Külsheim tæt på Karlsruhe. Nora har nemt ved at identificere sig med sin farbror, der ligesom hendes egen far hed Franz-Karl. Der er næsten identiske billeder af de to drenge, og hun finder også en stil skrevet af den første Franz-Karl i 1938. Den er fyldt med antisemitisk propaganda, og hvad skal man stille op med den slags? Troede han på det, eller var det bare noget, der skulle skrives for at stille læreren tilfreds? Motiverne fortoner sig, men der er ingen tvivl om, at det spændende for længst var gået af krigen, da han i 1944 for sidste gang skrev hjem fra sin deling i Italien. Her blev farbroren pludselig til et menneske med frygt, håb og drømme – kort sagt en man kunne identificere sig med.

Værre bliver det, da Nora går i gang med at udforske sin mors familie. Morfaren var kørelærer i Karlsruhe, og det var som sådan han gjorde tjeneste under det meste af krigen. Umiddelbart hørte han altså ikke til de mest skyldige, men det er ikke det samme som uskyld. Da det går op for hende, at hans køreskole lå lige over for byens synagoge, er det umuligt at tro på, at han ikke vidste, hvad der foregik under krystalnatten, hvor bygningen blev smadret og brændt ned. Ikke nok med det, han viser sig også at have været medlem af nazistpartiet fra kort efter magtovertagelsen i 1933. Det var han selvfølgelig ikke ene om. 15 % af alle tyskere blev medlem af partiet. Men der var altså også 85 %, der ikke var…

Heimat er en fantastisk udforskning af en personlig historie, men den individuelle fortælling bliver også en fortolkning af, hvad det i dag vil sige at være tysk. Selvom stilen kan være naivistisk, er bogen dybt forankret i tysk kultur. For eksempel viser forsiden forfatteren spejdende ud over sit barndoms land i klassisk positur. Billedet er en fortolkning af Der Wanderer über dem Nebel, et berømt romantisk billede af Casper David Friedrich. Bogen fik mig til at tænke på Uwe Timms Min bror, for eksempel. Det er en ros.

En kommentar til “Nora Krug: Heimat

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s