Anmeldelser · Billeder med ord - ord med billeder

Christian Godard og Claude Derib: Manden som troede på Californien

Vintage western-myter

Få landskaber og samfund har så tydelig en form i min kulturelle bevidsthed som det vestlige USA i anden halvdel af 1800-tallet. Og det er primært amerikanske westerns og franske tegneserier, der har leveret de billeder, jeg ser for mit indre blik. Girauds Blueberry er selvfølgelig en stor inspiration, men lige så vigtige er Deribs serier om Yakari og Buddy Longway. Filmenes billeder og tegneseriernes billeder hænger selvfølgelig sammen – masser af Girauds tableauer er hentet ud af klassiske westerns – og tegneserieskaberne er selv fascinerede af vestens mytologi.

Godard og Derib: Manden som troede på Californien - forside

Manden som troede på Californien er i høj grad skabt på fascination, ikke mindst af den ensomme mand, der ofte var i forreste linje, når nyt land skulle udforskes og nye veje banes. Indledningen er en hyldest til pionerernes stædighed og udholdenhed. Det ligger mellem linjerne, at den mandetype er forsvundet i den moderne verden. I hvert fald er målet med albummet at riste en rune for en svunden tid med fire korte fortællinger.

Der er historien om en ung sagfører, der bare ikke kan lade en bisontyr være, selvom den er uhjælpeligt fanget i mudderet omkring et vandhul. Trods gode råd fra hans indianske følgesvend om at lade naturen gå sin gang og lade tyren dø med værdighed, sætter den hvide mand himmel og jord i bevægelse. Det ender selvfølgelig ikke godt. Det gør det heller ikke for den gamle Jed Walker, der har været med til at finde den oprindelige rute fra Utah til Californien og bare ikke kan leve med, at ruten er ved at lukke ned, fordi et afgørende vandhul er tørret ud. Jed, der er tegnet med John Waynes karakteristiske træk, vandrer ud i ørkenen, overbevist om, at kun han har evnen til at finde den underjordiske flod, der kan skabe liv i det tørre landskab.

De sidste historier handler på forskellige vis om kampene med indianerne. En ung soldat er dødeligt såret i et slag, og selvom han er blevet lam i benene, prøver han desperat at kæmpe sig hen i skyggen under en klippe. Stædigt kæmper han sig derhenad – og støder ind i en lige så såret indianer. Det bliver en sidste, desperat voldsudgydelse. Endelig er der fortællingen om en gammel, vanvittig mand, der hver nat ligger på lur bag sine hjemmebyggede volde for at holde stand mod de fremmede krigere til hans søn kommer tilbage.

Tegnestilen er typisk Derib – realistisk med vejrbidte ansigter, en kraftig streg og varme farver. Som sådan passer den perfekt til de fire historier om vestens skæve eksistenser. Det er et udmærket album med fine historier og interessante personer, men det korte format giver ikke nok plads til at folde temaerne ud.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s