Anmeldelser · Butleren i biblioteket

Alistair MacLean: Bjørneøen

På udflugt med døden

Jeg kom til at tænke på Barnaby undervejs i læsningen. Ikke fordi der er mange lighedspunkter mellem Midsommers ærkeengelske landskab og de brutale omgivelser, som Bjørneøen udspiller sig i, men fordi der er den samme fornemmelse af uundgåelig død. Persongalleriet er præsenteret og afgrænset. Nogle er allerede døde. Andre vil helt sikkert dø før historien er slut. Og så er der morderne. Udfordringen er at skelne den ene gruppe fra den anden – og helst før alt for mange har forladt denne verden.

Alistair MacLean: Bjørneøen - forside

Bjørneøen fortælles af Christopher Marlowe, hvis forældre angiveligt har haft en faible for dramatikeren af sammen navn. Marlowe er læge, og det er rollen som skibslæge, der er den direkte anledning til, at han er ombord på Morning Rose. Det er en gammel trawler, der i en periode har været lystyacht for en rigmand og nu fungerer som alt-mulig-skib for ukonventionelle formål. Ladningen består af et filmhold med den spøjse Otto Gerran i spidsen. De skal til Bjørneøen syd for Svalbard, for at optage en ny film, og området er så barskt og utilgængeligt, at det kun kan nås med skib.

En mindre storm er ved at bygge sig op, og søsygen breder sig blandt filmholdet – men det er kun begyndelsen. Efter aftensmaden bukker den ene efter den anden under. Der er tydeligvis tale om forgiftning, men den rammer både besætningsmedlemmer og filmfolk, så hvem er morderen egentlig ude efter og hvorfor? Det ved Marlowe ikke, og mens han kæmper for at redde i hvert fald nogle af de forgiftede ud af dødens kløer bliver det tydeligt for ham, at han tilsyneladende er den næste på listen.

Marlowe er læge, men han er også agent for den britiske regering, og han har en ganske særlig grund til at være om bord på netop dette skib og følge dets rejse til Bjørneøen. Sammenhængen skal naturligvis ikke afsløres her, for Marlowe holder det ikke bare skjult for venner og fjender på skibet men langt hen af vejen også for læserne.

Mens Marlowes egentlige opgave er et mysterium, så er det tydeligt, at stemningen er elendig på filmholdet, og at den også ville være det uden de mange dødsfald. Bagtaleri er helt almindeligt, økonomisk bedrag er indbygget i forretningsmodellen, og alle gemmer tilsyneladende på dystre hemmeligheder. Det er måske ikke så sært, at de fleste prøver at døve sanserne med rigelige mængder alkohol. Meget bedre står det ikke til blandt mandskabet, der føres an af en kaptajn og en førstestyrmand, der ganske vist har masser af erfaring, men også er marineret i whisky fra middagstid til de trækker sig tilbage.

Bjørneøen er indtil videre det bedste gensyn med MacLeans romaner, som jeg læste i flokkevis som dreng. Spændingen er intens fra start til slut, og selvom Marlowe er en klassisk MacLean-helt (macho, udholdende og gør tilsyneladende uforklarlige ting, fordi han ved mere end alle andre) gør det ikke så meget. Der er nemlig masser af uperfekte mennesker ombord på Morning Rose, ja, der er endog kvindelige karakterer med en vis dybde.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s