Anmeldelser · Politik og samfund

Odile Poulsen: Sirenesang

Ind i vanviddet og ud på den anden side

Bogen starter med, at fortælleren bliver indlagt på afdeling 900 på det daværende kommunehospital i København. Dvs. den lukkede, der hvor alvorligt psykisk syge fastholdes med eller mod deres vilje, til der er kommet så meget kontrol over deres symptomer, at de ikke længere er til fare for dem selv eller for andre. Der er gode grunde til at Ane, som fortælleren hedder, bliver indlagt. Hun har endnu engang forsøgt at begå selvmord, og hver gang hun ser et vindue eller går forbi en bil på vejen, skal hun kæmpe for ikke at kaste sig i døden.

Odile Poulsen: Sirenesang - forside

Bogen er inspireret af Odile Poulsens egen historie, der er mere dramatisk end de flestes. Selvom hun her kun fortæller ganske kort om sin tid i prostitution, som hun tidligere har udgivet bogen Hustler om, så er der rigeligt med overgreb, desperation og smerte til et helt liv.

Da hun bliver indlagt er hun fuld af had til personalet, som fremstår inkompetente, og fuld af foragt over for de andre patienter, som enten er frastødende eller skræmmende. Hun er præget af en voldsom splittelse, for på den ene side er hun helt på det rene med, at hun ikke kan tage vare på sig selv, og at det derfor vil være uforsvarligt at udskrive hende. På den anden side bryder hun sig ikke om stedet og har intet ønske om at lade andre bestemme over hende.

Efterhånden som opholdet trækker ud, begynder hun at se tilbage på sin opvækst og vi får langsomt rullet tiden frem til indlæggelsen ud. Barndommen var præget af svigt og misbrug. Den biologiske far forsvinder hurtigt, og stedfaren Tim drikker og tager stoffer. Da han dør, er hun 11, og moderen finder hurtigt en ny mand, Erik, som hun slet ikke kan med. Efter flere selvmordsforsøg bliver hun endelig fjernet fra hjemmet og kommer på kostskole, hvor hun også tager studentereksamen.

Udgangspunktet er kort sagt skidt, og fordi Anes grænser er blevet overskredet så mange gange som barn, har hun svært ved at sætte sine egne. Hun virker som en magnet på mennesker, der også har deres at slås med. Kæresten Thomas er jaloux og dominerende, og alligevel ender hun både med at flytte sammen med ham og at blive gift. Da det forhold endeligt er slut, falder hun pladask for musikeren Mikkel, der bliver hendes livs kærlighed. Han er god nok, men han magter ikke hendes problemer, og forholdet til den skrøbelige Jonas er problematisk, for han balancerer lige så meget på en knivsæg som hende.

Vreden over den utilstrækkelige hjælp og forståelse i det psykiatriske system bliver ved, men behandlingen virker alligevel. Medicinen får bugt med de mest akutte selvmordstanker, og samtaleterapien med psykologen Nana løsner efterhånden op for de underliggende traumer. Langsomt lærer Ane at håndtere sine dæmoner, og da bogen er slut, er hun kommet ud på den anden side af sin sygdom. Det er jo i sig selv inspirerende.

Bogen er en personlig fortælling om en hård opvækst og et voldsomt møde med et psykiatrisk system, som de færreste af os kender til. Historien holdt bestemt min opmærksomhed fanget hele vejen, men det trækker ned på læseoplevelsen, at sproget til tider er så bombastisk og voldsomt, at det er svært at fokusere på personen bag.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s