Anmeldelser · Politik og samfund

David Coghlan: Doing Action Research in Your Own Organization

Praktisk vejledning til masterstuderende

Jeg er i gang med at tage en master i public governance, og her er det helt almindeligt, at man bruger sin egen organisation som case, når der skal skrives opgaver. Det har nogle metodiske og etiske udfordringer, fordi man selv er en del af den virkelighed, man undersøger ”objektivt” og fordi man har et ansvar for de kolleger og medarbejdere, der ender som informanter, eksempler eller endda forsøgspersoner. Heldigvis har andre prøvet det før, og Coghlan trækker på både teoretisk forskning og praktiske erfaringer i sin metodebog.

David Coghlan: Doing Action Research in Your Own Organization - forside

Aktionsforskning vil mere end bare at analysere og forstå verden. Formålet er at forandre den, løse konkrete problemer og løfte vores vidensniveau ved at pege på hvad der virker i prasis. Det indebærer også, at man eksperimenterer med den sociale virkelighed, og selvom socialvidenskaberne ofte misunder naturvidenskabens brug af forsøg og prøver at efterligne den – f.eks. med kontrolgrupper – så kan der ikke eksperimenteres på samme måde med mennesker og organisationer.

Tanken om at løse reelle problemer i organisationen ligger selvfølgelig praktikernes hjerter nært, og der er både fordele og ulemper ved at arbejde med forandring i egen organisation. Positivt er det, at man som fuldgyldigt medlem af organisationen har et detaljeret kendskab til dens liv bag scenen, som Erving Goffman har formuleret det. Coghlan er meget optaget af, at analysen ikke bare skal arbejde på det overordnede teoretiske niveau; den skal også undersøge den mudrede virkelighed, og der har insideren selvfølgelig nogle særlige muligheder. Det er bare vigtigt ikke at overspille det kort. Nærheden betyder også, at man nemt forfalder til subjektive vurderinger. For at undgå den fælde anbefaler han to tiltag: Løbende refleksion om de valg, man tager, og en systematisk skelnen mellem ”kerneprojektet”, der retter sig mod at skabe forandring i organisationen, og ”afhandlingsprojektet”, der er den akademiske sproghandling, der skal hjælpe en til at bestå sin eksamen.

Efter en grundlæggende introduktion til forskning, aktionsforskning og udfordringerne i at bruge sin egen organisation som forsøgsobjekt, ses der nærmere på de enkelte aspekter af at gennemføre et aktionsforskningsprojekt. Det handler om en grundig forståelse af de forskellige roller, man påtager sig som forsker og medarbejder/leder, og om de overvejelser, man bør gøre sig om adgang til information. Som sagt er insiderrollen alt andet lige en fordel – men man er også en aktør, og når man arbejder for forandring i en del af systemet, kan det ikke undgå at skubbe til helheden. Det betyder også, at der kan være information, som man netop IKKE får adgang til, fordi man er en del af organisationen.

Det peger direkte ind i det næste aspekt, der gås i dybden med. Organisationer handler også om magt. Et aktionsforskningsprojekt støder ind i eksisterende magtrelationer på flere måder. Det kræver ledelsens opbakning at sætte gang i større forandringsprojekter, og hvis forandringen omfatter mere end egen afdeling, er der også garanti for at støde ind i organisationspolitikken i dens forskellige former. Forandring er altid til gavn for nogle og ugunst for nogle andre – om ikke andet, så fordi de ikke vurderer, at forandring er nødvendig. Det kræver en høj grad af etik og gennemsigtighed at kunne bevæge sig i den organisatoriske virkelighed uden at miste troværdighed og legitimitet. Det gælder i endnu højere grad, når man som leder inddrager egne medarbejdere i forandringsprocessen, fordi den magtrelation altid er asymmetrisk.

I sidste del fokuseres ind på den studerendes egen proces. Hvordan identificerer man en relevant problemstilling, hvordan gennemfører man ændringer i praksis og hvordan får man de mange erfaringer og erkendelsesstumper samlet til en afhandling? Der er stadig fokus på at underbygge den studerendes overvejelser med relevant teori flere muligheder, men Coghlan er ikke bange for at give konkrete råd til at komme videre med processen.

Bogens erklærede mål er at skabe mere aktionsforskning, men dens overvejelser er relevante for alle, der skal analysere deres egen organisation. Mange af de etiske og metodiske overvejelser vil være de samme, uanset om målet er at gennemføre en forandringsproces, der skal identificere og løse en problemstilling, eller om man alene arbejder med en analyse, der mere sigter på at forstå end på at forandre organisationen. Jeg var bl.a. inspireret af hans overvejelser om interviews og spørgeskemaundersøgelser som en handling, der ikke bare afdækker en objektiv virkelighed men også er med til at forme den fremadrettet, fordi spørgsmålene tvinger deltagerne til at reflektere og se problemstillingen på bestemte måder.

Der er mange andre relevante pointer i bogen, som også er udstyret med en lang række praktiske øvelser, hvor læseren kan overføre pointer og tilgange til egen virkelighed. Det mærkes også, at det er femte udgave, for den hænger usædvanligt godt sammen fra første til sidste side. Bogens pointer er måske ikke voldsomt originale, men den holder hvad den lover, nemlig en systematisk introduktion til studerende, der vil lave (aktions)forskning i egen organisation.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s