Anmeldelser · Politik og samfund

Richard Preston: Farezone 4

Virus og virusjægere

I 1989 måtte personale fra hærens forskningsenhed for virus og smitsomme sygdomme rydde en karantænefacilitet lige uden for Washington. Her sad hundreder af importerede aber og ventede på at komme videre til deres triste skæbne som forsøgsdyr i medicinalindustrien. Desværre for aberne – og potentielt for de mange mennesker omkring dem – stod de over for en endnu mere overhængende fare. En eller flere af dem havde medbragt en dødelig virus, og nu begyndte aberne en for en at blive syge og dø mellem hænderne på dyrlægen.

Richard Preston: Farezone 4 - forside. På billedet ses virus filmet gennem et mikroskob

Aktionen i abehuset er det centrale omdrejningspunkt for Prestons bog, men det er egentlig også den mindst interessante del – i hvert fald set fra Danmark her i starten af 2020’erne. Det endte jo ikke med tusinder af menneskers død i Washington og omegn – heldigvis.

Til gengæld er de første kapitler så relevante og skræmmende som nogensinde. Her kortlægger Preston flere af verdens mest dødelige vira, der gennem de sidste 50 år er dukket op fra de dybeste jungler og har ramt mennesker over hele verden. Den der har krævet flest liv er selvfølgelig HIV, der med god grund skræmte en hel generation til seksuel forsigtighed, men de mest dramatiske er Marburg og Ebola. Begge er ekstremt aggressive vira, der kopierer sig selv i et omfang og et tempo, så de bogstavelig talt ødelægger celler og slår deres værtsorganismer ihjel. I hvert fald hvis den værtsorganisme er et menneske.

Da Preston skrev sin bog havde der mest været tale om mindre udbrud, når man ser på, hvad der var kommet til mediernes og videnskabens kendskab. Forfatteren kortlægger flere mindre udbrud: En fransk sukkeringeniør i Kenya, der bliver syg og ender sine dage på et hospital i Nairobi, en dansk dreng, der besøger sine udstationerede forældre og et udbrud af Ebola i Zaire. (Ved Ebola-floden, der har givet sygdommen sit navn.)

Hændelsesforløb præsenteres som i en spændingsroman – Preston hævder, at det hele bygger på grundige interviews og kildestudier, så der bare er tale om et formidlingsvalg – og det kombineres med let tilgængelige forklaringer på, hvordan virus fungerer i praksis. Det er mildt sagt skræmmende, for selvom de højvirulente sygdomme ikke er nær så smitsomme som f.eks. influenza, så er sygdomsforløbet fyldt med smerter, opkastninger, blødninger fra ”alle naturlige åbninger”, bevidsthedsforstyrrelser og systematisk ødelæggelse af de indre organer. Det er nogenlunde så slemt, som man kan forestille sig, og Preston lægger ikke fingrene imellem. På den baggrund kan det i virkeligheden undre, at militæret ikke går HÅRDERE til abehuset, der er placeret midt i en forstad.

Bogen har efterhånden nogle år på bagen, men beskrivelserne og kortlægningen af sygehistorierne er så levende som nogensinde. Konsekvenserne af en verdensomfattende epidemi er en klassiker i film og litteratur, og selvom de seneste års Ebola-udbrud har begrænset sin dødbringende hærgen til verdens fattigste og mest udsatte steder, så lurer risikoen stadig derude. Der mangler bare én mutation, der gør et Ebola-lignende virus i stand til at smitte gennem luften, før verden står over for en pandemi, der med flytrafikken og alle de andre trafikårer, der binder junglen og verdens boligkvarterer sammen, har bedre betingelser end nogensinde før.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s