Anmeldelser · Europæiske perler

Will Self: Store aber

Hvad nu hvis vi var chimpanser?

I litteraturen har mange personer prøvet at blive forvandlet til dyr. Odysseus’ søfolk blev forvandlet til svin, i Det gyldne æsel måtte hovedpersonen opleve mange ydmygelser som firbenet pakdyr og i Kafkas Forvandlingen vågner Georg Samsa op til en ydmygende isolation som et gigantisk kryb. Transformationen er en måde at udforske den menneskelige tilværelse på, og sådan er det også i Store Aber.

Will Self: Store aber - forside

Kunstmaleren Simon Dykes er velkendt skikkelse: Kunstmaler, fraskilt, midaldrende og med et lidt for stort forbrug af stoffer og alkohol. Næste udstilling er lige om hjørnet, og Dykes vil gå i en ny retning og vise menneskekroppen i netop det øjeblik, hvor den knuses i en trafikulykke eller fortæres af en voldsom brand. Der mangler masser af arbejde, men alligevel tager han med sin yngre kæreste Sarah og nogle af hendes venner i byen, hvor de som sædvanlig tager dårlig kokain og ender i sengen i en voldsom rus.

Da han vågner, er verden forandret. Sarah er forvandlet til en chimpanse, og det slår ham selvfølgelig med rædsel. Da sygehjælperne fra den psykiatriske skadestue kommer, kan de hurtigt konstatere, at den er helt gal: Foran dem er to chimpanser og en kælepony, men den ene panse er gået fra forstanden. Han påstår, at han er menneske, og han skriger til kæresten, at hun er et grimt dyr, der ikke må røre ham.

Under indlæggelsen får den berømte tv-psykolog Zack Bushner øje på Dykes. Bushner er i sin kontroversielle karrieres efterår, og han lever hovedsaligt af at skrive bøger og lave fjernsynsprogrammer om særligt interessante tilfælde. En panse, der bilder sig ind, at han er et menneske, og hvis vrangforestillinger er så komplekse, at han kan beskrive menneskeligt samliv detaljeret, er selvfølgelig en fremragende case.

Self nøjes altså ikke med at forvandle sin hovedperson. Han forvandler hele verden til en chimpanseverden, hvor Dykes er den eneste der tror, at han er et menneske. Chimpanse-samfundet er bogens bærende ide, og det er ikke uinteressant at se, hvordan en verden med det udgangspunkt kunne se ud. Chimpanserne bor stadig i flokke med en dominerende alfa-han i spidsen, den sociale orden fastlægges gennem fysisk dominans og gensidig soignering er afgørende for at opbygge relationer. Samtidig er det et samfund, hvor sex på kryds og tværs er helt naturligt, og hvor hunnerne bliver bedækket af stribevis af hanner, når de er i ’østrus’. Påklædning er begrænse til overkroppen, så de effektive fødder kan bruges til at gribe med, og ikke mindst så de imponerende bagdele kan vises frem.

På den anden side er meget fuldstændigt som i vores verden, og det virker nogle gange lidt tilfældigt, hvad der er lavet om, og hvad der ikke er. Aberne kommunikere primært via tegnsprog suppleret med enkelte lyde, men alligevel er Bushner og konen til opera. Det giver jo ikke meget mening. Og i andre sammenhænge nyder Self tydeligvis at fremhæve abeskikke, som han ved vil provokere. Fædrene forventes f.eks. at parre sig med deres døtre – alt andet er børnemishandling – de lovpriser og piller konstant ved hinandens røvhuller, og pelsen er gang på gang plettet med sæd og lort, som pilles ud ved soignering og stoppes i munden. Mon ikke en chimpanse-Pasteur også ville have bragt abesamfundet i en mere hygiejnisk retning?

Disse særheder bliver meget tydelige, fordi bogen er over 400 sider. Det ville have fungeret langt bedre som en novella, hvor det anderledes chimpansesamfund kunne præsenteres uden at selvmodsigelserne blev så tydelige.

Bogens andet problem er skildringen af Dykes. Hans fortvivlelse skildres kun udefra, for efter indledningen ser vi overvejende historien fra Bushners synsvinkel. Den intense rædsel over egen krop, som Kafka skildrer så levende, er kun en påstand i Store Aber.

Der er en grund til, at spejlverdener og forvandlinger bruges så ofte i litteraturen. Det er simpelthen et godt greb, og det er interessant at udforske de verdener, der konstrueres. Chimpanseverdenen er også det mest interessante i Store aber, men bogen er for lang, for provokerende for provokationens skyld og slutningen var utilfredsstillende.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s