Anmeldelser · Klassikerhjørnet

Tage Skou-Hansen: De nøgne træer

Modstandskamp i Århus

Det er svært at blive klog på Holger Mikkelsen, hovedpersonen og jeg-fortælleren i De nøgne træer. Han formes af modstandskampen, men på sin vis er besættelsen også en mulighed for at udleve hans trang til handling.

Tage Skou-Hansen: De nøgne træer - forside

Skou-Hansens klassiker fra 1957 starter i efteråret 1943. Holger skal mødes med barndomsvennen Kjeld til en klubaften, og de to repræsenterer hver sit svar på krigens fordring. Mens Kjeld ser en verden, der har brug for inderlighed og åndelig dybde, ser Holger først og fremmest et behov for at gøre modstand. Han og vennen Leo er allerede involveret i distribution af illegale blade, men han vil videre til skarpe aktioner. Chancen byder sig, da han kommer i kontakt med lægen Christian, der allerede har erfaring fra København og nu er ved at opbygge en gruppe af jernbanesabotører i Århus.

Der skal rekrutteres en fjerdemand – men hvem? For gammelt venskabs skyld peger Holger bl.a. på Kjeld, men han er optaget af en drøm om at blive digter og fuld af principielle indvendinger mod ikke bare modstandskampen, men også tidens ideologiske modsætninger og krigens barbari:

”Historien beviser heller ikke noget, men man kan da ikke lade være med at spørge sig selv, om alle disse demokrater og diktatorer nogensinde har gjort noget godt for enfoldige mennesker som dem, du opsøgte i dag. … For Gud ved om forskellen mellem de to modstandere, som slås om verden nu, vil se ud af så meget om tyve år? Til syvende og sidst vil de jo det samme, nemlig herske og kun herske. Ellers havde de ikke været så jævnbyrdige. Og netop derfor er det så meningsløst med alle dem, som skal ofre sig, frivilligt eller ufrivilligt. Synes du ikke?” (s. 43)

Holger forklarer sig mindre, men hans handlinger viser tydeligt en helt anden opfattelse. Da de først får hul i gennem til sprængstoffer og andre forsyninger, tager den ene sabotageaktion den anden. Det vigtigste mål er jernbanerne, der har afgørende strategisk betydning. De allierede vil forhindre tyskerne i at flytte tropper til krigsskuepladserne i Vesteuropa – og af samme grund skruer værnemagten op for bevogtningen i takt med at sabotagen tager til. Det bliver farligere og farligere, og da sommeren 1944 er gået på held og træerne atter står nøgne, må gruppen risikerer alt for opfylde ordren fra London om at sprænge sydbanen.

Sabotagen er ikke det eneste, der optager Holger. Mødet med Christian bliver også et møde med hans smukke kone Gerda. Hun er dødtræt af at være lægefrue, og hun interesserer sig heller ikke for modstandskampen. Hun er til gengæld vild med Holger, og han kaster sig ud i forholdet med samme koldblodighed som aktionerne – også selvom det bliver en trussel mod gruppens sammenhold.

De nøgne træer er en af de klassiske danske romaner om besættelsen og med god grund. Aktionerne er elementært spændende, men det er dynamikken i gruppen og det farlige forhold mellem Holger og Gerda, der bærer historien. De filosofiske diskussioner med Kjeld fungerer mindre godt, måske fordi eftertiden så entydigt gav Holger og hans ligesindede ret.

En kommentar til “Tage Skou-Hansen: De nøgne træer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s